Hvordan kan man overhovedet beskrive smerten og skammen over, at en hel generation af unge går til grunde i stofmisbrug, alkohol og vold?
Forældre lever i frygt, og spekulerer på hvordan de skal holde deres børn fra disse onde plager! Mødre og fædre, hvoraf nogle er pastorer, fortæller mig om det chok og den vantro de følte, da de opdagede, at deres søn eller datter var narkoman.
Fædre græder, når deres sønner bliver fanget ind af disse ting - og det elskede barn indrømmer koldt, "Det er sandt - jeg er afhængig. Jeg er en junkie! Mødre blegner, når deres døtre tilstår, at de er gået ind i prostitution, og stjæler for at skaffe penge til deres misbrug.
Jesus vendte sig til de forældre, som fulgte ham til Golgata - grædende og sørgende - og han råbte, "Græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn." (Luk. 23, 28). Jesus advarede dem om, at der ville komme en dag, hvor mange hellere ville være døde end levende. De ville råbe til bjergene om at falde over dem og knuse dem - fordi livet var så ubærligt. Det er tid til at græde for dine børn! Det er tid til at græde over små piger, som ikke engang er teenagers endnu, som sælger deres kroppe. De ryger kokain og crack indtil de er følelsesløse og tankeløse. De har ikke engang rigtig taget hul på livet endnu, men de er allerede døende. Snart bliver de forhærdede og onde. Engang var de søde og deltagende, nu vil de slå deres mor eller far og alle mulige andre ihjel, som blander sig i deres livsstil. Det er næsten en daglig begivenhed nu, at børn, som er skøre i hovedet af crack, dræber sine forældre i en tilstand af paranoia.
Græd over teenager-drenge, som en gang var lydige, gode elever og atleter, som nu rager rundt i mørke gader og ruller gamle mennesker, begår indbrud i folks hjem, og sætter en pistol mod tindingen på trafikanter, som holder for rødt lys, og kræver penge af alle i bilen.