I de seneste uger har jeg råbt til Gud, "Åh Herre, tag fat i mig, pågrib mig!" Åh, hvor jeg længtes efter det. Men jeg vidste slet ikke, at jeg ikke var parat til at være "lagt i håndjern" med Helligånden!
Det er helt i tråd med Skriften - faktisk apostolsk - at bede Gud om at lægge dig i håndjern. Dette betyder at bede ham om at placere et håndjern om dine håndled, låse dem og smide nøglen væk og tage dig som sin fange.
Paulus omtalte ofte sig selv som "Jesus Kristi fange" (Ef. 3, 1). I Efeserne 4, 1 siger han, at være Herrens fange er hans kald! Han betragtede dette som Herrens nådegave til sig. (Ef. 4, 7).
Hans skrev til Timotieus: "Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange." (2. Tim. 1, 8). Selv i hans alderdom glædedes denne apostel sig over at være pågrebet af Herren og være fange af hans vilje: "... Sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange." (Fil. 9).
Paulus kunne nævne selveste dagen og timen hvor Herren havde lænket sig til ham og taget ham som sin fange. Han var på vejen til Damaskus med breve i hånden fra ypperstepræsten, besluttet på at bringe kristne til Jerusalem. Han truede med at udrydde Herrens disciple. Han var fuld af had, bitterhed og vrede i sin misforståede nidkærhed for Gud.
Som han nærmede sig Damaskus by, så "skinnede der pludselig et lys fra himlen" (Ap. Gern. 9, 3). Han var fuldstændig blindet af det lys - som var Kristus!
Paulus ville fortælle dig, som han vidnede om igen og igen, hvordan han blev taget ved hånden og ført ind i Damaskus. Han var en hjælpeløs fange. Han tilbragte tre dage alene i et rum uden at kunne se; og uden hverken at spise eller drikke noget. Han var taget helt og aldeles til fange - i ånd, sjæl, sind og legeme!
Hvad skete der i det rum i de tre dage? Herren lagde Saulus i håndjern og gjorde ham til Paulus, Jesu Kristi fange!
I denne livagtige scene opgiver Paulus sin uafhængighed og underkaster sig Kristi åg. Han rækker hænderne frem til Jesus for at få håndjern på for livstid!
Du kan næsten høre hans forpinte bøn: "Åh, Herre, jeg troede jeg gjorde din vilje! Hvordan kunne jeg være så blind? Jeg er gået mine egne veje og gjort det, jeg troede var det rigtige. Jeg kan ikke stole på mine egne tanker!"
"Herre lad min egenrådighed dø! Min uafhængighed havde blindet mig. Her, Jesus, tag mine hænder og læg dine håndjern på mig. Tag mig som fange af din vilje. Før mig frem som dit besejrede trofæ og tag mig derhen hvor du ønsker jeg skal gå. Lad mig være lænket til din mægtige højre arm. Jeg ønsker at opgive min uafhængighed!"
Gennem Skriften har mange gudfrygtige mænd og kvinder forstået hvad det betød at være lænket til Gud. David sagde om Herren: "Bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig." (Salme 139, 5).
"... din højre hånd holder mig fast." (Salme 139, 10).
David sagde, "Jeg bliver ledt på vej, lænket til min velsignede Herre. Den ene del af håndjernet er låst om mit håndled, den anden er låst om hans håndled. Hvis jeg forsøger at flygte, vil han ikke tillade det. Han er altid hos mig. "Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér." (Salme 139, 7-13).
I Højsangen udtrykker bruden sin store kærlighed: "Jeg er syg af kærlighed" (Højsangen 2, 5). Med andre ord, "jeg er syg af kærlighed efter min elsker." Med så stor en kærlighed, hvordan kunne hun så ønske andet end at blive lænket til sin kærlighed?" "Hans venstre hånd er under mit hoved, hans højre omfavner mig." (2, 6).
Hun sagde, "Jeg er en fange af hans kærlighed! Jeg rakte min hånd ud og han låste sig selv fast til mig. Han sagde, "Rejs dig, min elskede og kom med. Min elskede er min og jeg er hans."
Esajas profeterede, "For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig." (Es. 41, 13). Også han hørte Herren sige, "Jeg vil holde fast i dig med min kærlighed!"