Helligånden længes efter at bringe Guds folk tilbage til at tjene Herren med glæde og fryd. Hvor må himlen være ked, at være vidne til den tunge dyne af fortvivlelse og tristhed, som ligger over mange troende. Guds Ord befaler:
"Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel!" (Salme 100, 1-2).
"Retfærdige har glæde i vente..." (Ordspr. 10, 28)
"Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig i glæde for Guds ansigt." (Salme 68, 4).
"I skal øse vand med glæde af frelsens kilder." (Esajas 12, 3).
"Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, de skal juble til evig tid. Du beskytter dem, og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig." (Salme 5, 12).
Jesus sagde til sine disciple, "...Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg." (Johs. 14, 28).
Salmisten erklærede, "Lykkeligt det folk, der har det sådan, lykkeligt det folk, der har Herren til Gud!" (Salme 144, 15).
Glæde betyder, "velbehag, nyde, løftet stemning; spænding udløst af håb." Atfryde sig betyder, "den største glæde, at være inderligt glad." Lyksalighedbetyder, "fuldt ud tilfreds, intenst velbehag."
Hvor mange kristne kender du, som har spænding udløst af håb, føler intenst velbehag, har den største glæde? Lyt til Herrens ord:
"Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde..." (Lukas 6, 22-23).
Hvis Jesus ikke havde sagt det, ville det have lydt tåbeligt — men her står det sort på hvidt: "Når du bliver forstødt, forfulgt, sparket til, så hop op og ned af glæde! Lad det give dig den største glæde. Fryd dig over det!"
Da Helligånden begyndte at arbejde med mig i forhold til at tjene ham med glæde og fryd, så havde jeg svært ved at gennemskue alvorligheden i den sag. Jeg kunne ikke forstå Guds holdning. Jeg undrede mig over hvor vigtigt det kunne være i forhold til alle de problemer, der er i verden i dag, som narko, alkohol, skilsmisse, vold og fordærv. Jeg har aldrig tænkt nærmere over hvor meget glæde og velbehag jeg havde.
"Og?" tænkte jeg. "Så jeg oplever ikke altid glæde i min kristne vandring. Jeg bliver trist! Livets vanskeligheder trækker nogle gange tæppe væk under mig. Fremtiden virker så trøstesløs, at man af og til føler sig deprimeret. Glæden er der — tror jeg nok. Jeg viser den bare ikke. Jeg er kun et menneske. Gud er ikke bekymret over mine nedture."
Men det er ikke godt nok! Det, at tjene ham med fornøjelse, glæde og fryd, bliver taget meget alvorligt af Gud.
Under den gamle pagt, får vi et klart billede af præcis hvor alvorligt Gud tager det, at vi tjener ham med en glad ånd. På Ebals bjerg kom Gud med en rædselsvækkende forbandelse, som indebar seks tragedier: trældom, hungersnød, tørst, nøgenhed, mangel på alt, et åg af jern over nakken til man er ødelagt!
Og hvilken frygtelig synd kunne Israel begå, som ville medføre så horribel en forbandelse? En synd, som kunne tilintetgøre dem? For det første — selvfølgelig — var det ulydighed mod Herrens befalinger. Men også dette:
" Du undlod at tjene Herren din Gud med glæde og af hjertens lyst, fordi du havde rigeligt af alt..." (5. Mos. 28, 47).
"Tager Gud virkelig det om glæde så alvorligt i disse nytestamentlige dage med nåde," spørger du. Svaret er, at Gud ikke vil dømme os på det ydre, men hvad han ser i vore hjerter. Det er muligt at have et træt udseende, og stadig være overstrømmende glad i sit indre menneske. Men det er svært at skjule ægte glæde i Herren. Når Guds herlighed rører sjælen, har det effekt på det ydre udtryk. I gammeltestamentlige tider, fik salvelsen ansigterne til at lyse!
Profeten Joel forudsagde at der ville komme en dag hvor glæden ville visne i Guds hus.
" Vinstokken tørrer ud...Ja, glæden er gjort til skamme blandt menneskene...og glæden og jubelen fra vor Guds hus..." (Joel, 1, 12 og 16).
Denne visnede glæde er til stede blandt de troende i dag, uanset hvor du kigger hen! Så mange af Guds folk ser triste og slagne ud, fordi de har mistet Herrens glæde. Mange kristne synes lige så ensomme, triste og frygtsomme som de ugudelige. Det er blevet et vanærende vidnesbyrd til verden, og det er på høje tid at enhver kristen spørger sig selv: Hvordan tjener jeg Herren? Med hvilken holdning? Tjener jeg ham af frygt eller pligt? Er jeg halvhjertet i min tjeneste? Tager jeg ham for givet? Har jeg denne ufattelige glæde eller er min glæde visnet bort? Fryder jeg mig virkelig over at kende ham? Er jeg et værdigt vidnesbyrd for de fortabte om, at Kristus kan fylde hjertet med den største glæde? Eller er jeg også blevet en nedtrykt og bekymret kristen? Er der nok glæde i min sjæl til at det gennemtrænger mine handlinger og det jeg siger, eller brokker jeg mig bare, ligesom Israels børn? Hvor ofte smiler jeg?
Lad mig give dig nogle af årsagerne til at glæden visner.