Jeg stod midt på Times Square i New York City og kiggede på et vanvittigt optog af syndere, som pralede med deres ondskab, og mit åndelige blod begyndte at koge. Det var lige over midnat og flokken kom op fra byens subways og fyldte hele Times Square og 42. Street. De kom fra hele byen.
Disse undergrundsmennesker overtager nærmest hjertet af New York efter mørkets frembrud. Blege, sygeligt udseende homoseksuelle vælter ud i gaderne fra deres små etværelses lejligheder og de billige hoteller, de bor på. Teenage narkomaner hænger ud i teater foyerer, og veksler deres stjålne penge til alle slags narkotiske stoffer. Andre driver op og ned ad gaderne, fuldstædig stenede og uden kontrol over sig selv. Prostituerede griber frækt ud efter en hver mand, som passerer forbi, og forsøger at komme i lag med dem. Ulækre gamle mænd og sexfikserede studerende driver ind og ud af pornobiograferne. Sadomasochister går rundt i dragkostumer — nogle med lilla hår og piercinger i hele ansigtet. Førere af Cadillacs og sportsvogne holder ind til fortovskanten og udbyder frækt deres narko. Politiet ser den anden vej. Lesbiske går rundt arm i arm, og udstiller deres perversion. Stakkels perverse typer med bedrøvede øjne sætter sig ind og ser film med blod, vold, overgreb og sadomasochistisk tortur af enhver slags.
Det er så djævelsk, at du bliver nødt til at knibe dig selv i armen, for at være sikker på, at du ikke drømmer om Dantes inferno. Og selv om jeg har gjort tjeneste i disse gader i næsten 23 år, så rystede det mig i min grundvold denne gang. Ondskaben er overvældende; dæmonerne er utallige, så sande kristne føler en slags åndelige kvælning ved at gå rundt midt i alt dette.
Mit hjerte begyndte at råbe, "Åh, Gud, hvad skal jeg prædike til disse vanvittige mennesker? Hvad er dit budskab til dem, hvis øjne er så fyldt med begær og perversion? Er der i det hele taget nogen hjælp til dem?"