E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
10 Nov 2013 23:31
Forfatter
David Wilkerson

Guds nye pagt kan koges ned til en kraftfuld erklæring: Det er hans uigenkaldelige løfte, at udfri sit folk fra syndens herredømme - gennem Helligåndens kraft!

Denne Nye Pagt gør op med alle vores sølle forsøg på at behage Gud på kødelig vis. Det er enden på alt vores stræben på at overkomme synd, uanset om det sker gennem en viljesbeslutning, ræsonnement eller andre af kødets gerninger. Kort sagt, Guds Nye Pagt tager presset af os - og placerer det hele hos ham selv!

Gennem denne pagt siger Herren, "Jeg vil ikke længere bede dig om at bringe mig et gudfrygtigt hjerte. I stedet vil jeg fjerne dit stenhjerte - og jeg vil give dig et nyt hjerte, som har en længsel efter mig. Jeg vil få dig til at ville- og ønske at være mig til behag, gennem min Ånds kraft!"

Mere enkelt kan det siges, at den Nye Pagt betyder enden på 'jeg kan' mennesket. Det mennesket i os, som siger, "Jeg kan gøre alt i min egen kraft og styrke. Hvis jeg bare tilbringer nok tid i bøn og bibelstudier, hvis jeg kan tænke mig ud af mine problemer - så vil jeg være i stand til at ændre mit liv."

Guds Nye Pagt siger farvel til det gamle 'jeg kan' menneske - og den introducerer det 'nye menneske' som siger, "Jeg kan intet gøre i egen kraft. Jeg har ikke kraften til nogen åndelig ændring i mit liv. Men jeg kan alt gennem Helligåndens kraft!"

En af de vigtigste ting jeg har lært gennem mit studium af den Nye Pagt er, at det er nøglen til at have et sejrende liv i disse sidste dage. Og som Jesu genkomst nærmer sig, så vil djævelen åbne helvedes porte mod Guds folk. Og han vil slippe horder af dæmoniske kræfter løs, i en grad som verden aldrig før har set.

Vi ser allerede dette ske indenfor kirkens mure. Satan har infiltreret Guds hus med listige løgne, falsk lære og dæmonisk undervisning - og uforstandige, ukritiske kristne sluger det råt. I dette øjeblik hvirvler et kæmpemæssigt bedrag og kætteri gennem kirken. Jeg spørger dig - hvordan vil de troende kunne stå imod i sådanne tider?

Herren svarer os ved at love, at tage hånd om problemet selv. Han forsikrer os, "Vær ikke bange. Jeg vil tage denne sag i mine egne hænder. Jeg vil sætte jer i stand til at modstå alle fjendens angreb. Og jeg vil gøre det gennem min Nye Pagt med jer!"

Så snart som jeg begyndte at studere den Nye Pagt, så jeg dens herlige sandheder springe ud af Guds Gamle Testamentlige handlinger i forhold til Israel. Paulus udtaler, "Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået." (1. Kor. 10, 11). Jeg fornemmede at Herren spurgte mig, "David, ønsker du at få nøglen til sejr? Ønsker du at overvinde synden, kødet og djævelen? Ønsker du at vide hvordan du kæmper mod fjenden? Så gå til mit Gamle Testamente og du vil lære af eksemplerne der. Jeg har nedskrevet dem alle for dig, så du kan lære om gudfrygtighed!"

Dokumenttype
Forkyndelse