I Mattæus 11 finder vi Johannes Døberen i fængsel. Hans kraftfulde salvede tjeneste til folkeskarerne i Israel var blevet brat afsluttet af kong Herodes. Nu var de folkeskarer, som havde fulgt Johannes, borte. Stemmen, som råbte i ørkenen, var gjort tavs. Johannes tjeneste i offentligheden havde kun varet i et år. Men i den tid havde Gud demonstreret sin kraft gennem Johannes prædikener. De skriftlærte saddukæere var kommet for at høre hans overbevisende budskab. Selv de stolte farisæere blev ved med at komme for at høre ham. Soldater, politikere, toldere, rige og fattige kom ligeledes og stimlede sammen for at høre profetens brændende ord.
Jesus selv ærede denne gudfrygtige mand. Han sagde om Johannes, "Jeg siger jer: blandt kvindefødte er ingen større end Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han" (luk. 7,28). Kristus identificerede også Johannes som den profet Esajas havde forudsagt ville komme. Johannes var den som skulle bane vejen for Messias, og forberede hans komme. (se Esajas 40,3).
Vi ved at Johannes også studerede Esajas profetier. Det ord, som kom til ham kan, føres tilbage til Esajas skrifter. Og Johannes refererede til Esajas når præsterne og levitterne bad ham om at identificere sig selv. Når de forhørte sig "hvem er du egentlig?", svarede Johannes altid "Jeg er ikke Kristus". Til sidst når de pressede ham yderligere, identificerede Johannes sig altid som den Esajas havde profeteret om. Han fortalte disse religiøse ledere, "Jeg er den som Esajas talte om, jeg er den som råber i ørkenen og baner vejen for Herren" (se Johs. 1, 19-23).