JESU GJENKOMST - bind 4, s, 434-.

DE USYREDE BRØDS HØJTID.

Denne højtid begynder den 15. NISAN og varer i 7 DAGE. I løbet af denne tid har jøderne ikke lov til at spise andet end usyret brød og en del anden mad som ikke indeholder surdeig. Det var forbundet med livsfare både at opbevare og spise syret brød i denne tid: 3. Mos. 23,6.

Efter reglerne skal al mad med surdeig være gemt bort på en hemmelig plads om aftenen den 13, nisan eller på formiddagen den 14, nisan.

Det usyrede brød og den usyrede mad, som de skal spise i løbet af de 7 dage, skal minde jøderne om elendigheden i Ægypt og det forhold at de måtte forlade Ægypt i en fart, at de ikke havde tid til at bage brød på almindelig vis med surdeig. Det usyrede bør blev derfor set på som et udtryk for FRELSE fra ægypterne og en NY BEGYNDELSE.

Surdeigen er i N.T. symbol på vranglære og synd. På samme måde som jøderne gemte bort surdeige, sonede Jesus al verdens synd på et kors på Golgata på den første dag af de usyrede brøds højtid. Jesus gemte bort al synden, således at den som tror på ham, får del i frelsen. Dette gjorde Jesus på en FULDKOMMEN MÅDE. Gud mindes ikke engang at synden har været. Han har kastet vore synder bag sig i forglemelsens hav. Der er virkelig KVALITET over Jesu forsoningsværk.

Som personlige troende skal vi leve i et liv I SEJER uden synd. I Jesu forsoningsværk er vi DØD BORT FRA SYNDEN. Vi kan ikke leve i det som vi er afdød fra. I en kristens vandring bliver det derfor vigtigt at vi lever et HELLIGT LIV i forsagelse og tro. Det vil Den Hellige Ånd hjælpe os med, således at vi kan magte det. "Rens derfor ud den gamle surdeig (synden), så i kan være en ny deig (uden synd), ligesom i (i Jesus) er usyrede (uden synd) ! for vort påskelam er jo slagtet. Messias: 1.Kor. 5,7. Gal. 5,16. Ef. 3,16.

I Israels historie har flg. 3 hændelser sket den 15, nisan:

1.       Jøderne gik ud fra ægypten år 1411 før Messias.

2.       Jesus blev korsfæstet og døde i år 32 efter Messias.

3.       Jøderne blev nedkæmpet på Massada i år 72 efter Messias.

 

FØRSTEGRØDENEGET ELLER SVINGNING MED NEGET s - HØJTID.

Denne højtid skal begynde på DAGEN EFTER SABBATEN : 3.Mos. 23,10-11.

Der er to forskellige vurderinger blandt Bibel-forskerne om hvilken dag det gælder:

1. Nogen mener at det er dagen efter den 15, nisan, som også blev betragtet som en sabbat. Farisæerne havde f.eks. dette syn.
2. Nogen mener at det gælder dagen efter den ugentlige sabbat, altså søndagen, som bliver den 17, nisan. Saddusæerne havde det sidste syn.

Denne dag skulle markere BEGYNDELSEN PÅ KORNHØSTEN. Det var BYGGEN som skulle indhøstes. Kornhøsten blev afsluttet 50 DAGE efter indhøstningen af HVEDEN. Præsten skulle svinge det første korn neg som tak til Herren for at han igen en gang gav jøderne en ny indhøstning.

Den mest sandsynlige dato for denne sabbat er søndag. Denne festdag symboliserer Jesus som den først af dem som har stået op fra de døde. Han stod tidlig op søndag den 17, nisan. Jesus er FØRSTEGRØDEN.

Et andet forhold som viser os at denne dag må være den 17, nisan, er det forhold at efter at den første påske blev holdt i Ægypt den 14, nisan, fik jøderne lov til at drage 3 dagsmarch ind i ørkenen for at tilbede Gud der. Jøderne forlod Ægypt dagen efter påskefejringen, altså den 15, nisan. Den 17, nisan slog de lejer ved Rødehavet, og på den samme dag blev de bjerget af Herren som åbnede havet, således at de kunne gå trygt igennem det. Dette skete 3 dage efter at de havde fejret den første påske i Ægypt.

Det forhold at Jesus er førstegrøden af de dødes opstandelse, betyder at der følger flere afdelinger af opstandelser efter Jesu opstandelse. "for ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus. Men hver i sin egen afdeling. Kristus er førstegrøden, derefter skal de som hører Kristus til levendegøres ved hans komme, derefter kommer enden (på opstandelsen), når han overgiver riget (1000 års-riget) til Gud og Faderen, når han har tilintetgjort hver magt og myndighed og vælde." 1.Kor.15,22-24.

I Israels historie har vi følgende 4 hændelser på den 17, nisan:

Noahs ark landede på Ararat fjeld: 1.Mos. 8,4.

Israels vandring gennem Rødehavet i år 1411 før Messias: 2.Mos. 14,13-14.

Jøderne spiste førstefrugten af landets grøde efter at mannaen havde ophørt i år 1451. Josva 5,10-12.

Jesus stod op fra de døde i året 32. Mat. 28,1-10.

UGEFESTEN,

SVINGNINGSBRØDS HØJTID ELLER PINSEN.

Denne fest har mange navne. Den skal fejres 7 UGER EFTER AT DET FØRSTE KORNNEG ER BLEVET SKÅRET og er blevet svinget af præsten foran Herrens åsyn. Det vil sige 7 uger efter den ugentlige sabbat: 3.Mos. 23,15-17.

Den fest bliver holdt den 6. SIWAN, som tilsvarer maj-juni. Det er en INDHØSTNINGSFEST, som angår HVEDEN. Den har flg. motiver:

1. For det første er den en takke - og glædesfest. Jøderne glæder sig over den nye afgrøde de har fået fra ham. De anerkender dette med at gaverne kommer fra Herren. Han skal have førstegrøden af det som blev indhøstet.
2. For det andet skal disse brød bages med surdeig. Disse kager skal REPRESENTERE FOLKET og være et syndofer til Herren. Folket har synd, og det er grunden til at disse kager skal bages med surdeig.
3. Der knytter sig også en anden tradition til denne fest. Traditionen siger at det tog nøjagtig 50 dage fra udgange af Ægypt og til Moses fik de 10 bud og en del af loven på Sinai. Ve denne fest bliver også Moseloven læst og studeret af jøderne.

Når vi ser denne højtid ud fra et Ny.testamnetlig synspunkt har pinsen flg. motiver:

1. Den Hellige Ånd blev givet på pinsefestens dag i Jerusalem. Den blev først givet til de jøder som var tilstede i Jerusalem ved denne fest. Den Hellige Ånds gave er først og fremmest et løfte som var givet til jøderne: Ap.Gr. 2,1-4. (Se kapitlet: Den Hellige Ånds komme.)

På samme måde som det første svinge-kornbrødet symboliserer Jesus som førstegrøden i.f.m. de usyrede brøds højtid, er det klart at de troende jøder var den ABSOLUTTE FØRSTEGRØDE ved den nye indhøstning på pinsefestens dag. Dette stadfæster også Jakob i sit brev, som han skrev til JESUS-TROENDE JØDER: Jak. 1,18.

2. De to svingebrød, som skal svinges for Herren, og som er bagt med surdeig, skal også symbolisere at Den Hellige Ånds gave både er givet til jøderne og hedninger. Begge typer mennesker er syndige i os selv, men i den Ny.testamentelige tid er der ingen forskel på jøder og hedninger med hensyn til Guds gaver. Det skille som var mellem jøder og hedninger i Tanach, blev brudt ved Jesu forsoning, og det eksisterer ikke i den frie nådens tidsperiode: Ef. 2,14-15.

I 1000 års-riget skal der igen blive EN FORSKEL mellem jøder og hedninger. Jøderne vil da igen nyde godt af den FORRET som de har som Guds folk. De vil da, efter at de har anerkendt Jesus fra Nasaret, som deres Messias og vandre fuldt ud i de løfter og de velsignelser som Gud har lovet dem. Jøderne skal da være PRÆSTER og MISSIONÆERER ud over hele verden. Det er bl. a. Det velsignelsen går ud på: 5.Mos. 28,1 & v.13.

3. På samme måde som jøderne fik den YDRE LOV ved Sinai, på samme måde fik de den INDRE LOV på pinsefestens dag. Det er Den Hellige Ånd som bor i vore hjerter, som både forklarer Guds lov for os og hjælper os, således at vi kan holde den: Joh. 16,13.

I Israels historie har følgende 2 hændelser sket den 6 siwan:

1.       Moses fik de 10 bud: 2.Mos. 19,11.

2.       Den Hellige Ånd blev udgydt i år 32 efter Messias. Ap.Gr. 2,1-15.

 

BASUNKLANGDAGENS - HØJTID.

Denne højtid skal holdes på den FØRSTE DAG I DEN 7. MÅNED. Det er måneden TISHRI. Der er med andre ord gået 4 MÅNEDER siden den forrige højtid, og det er blevet høst i Israel. Denne måned tilsvarer vor september-oktober: 3.Mos. 23,24-25.

Efter jødernes religiøse kalender er "tishri" den 7. Måned i året, men efter den sivile kalender er dette den 1. Måned i året. Jøderne regner med at det nye år begynder den 1.tishri. Jødisk tradition lærer at det var på den dag Gud skabte både himmel og jord.

Det som specielt kendetegner denne dag er de MANGE BLÆSNINGER I BASUNERNE. Det jødiske horn er kaldt for "shofar". Det er ikke fremstillet af messing, således som vore basuner er det, men det er et bukkehorn, og det giver andre typer toner end vore basuner.

Grunden til at den jødiske basun er lavet af et bukkehorn, er det forhold at da Abraham skulle ofre Isak, sendte Gud en buk, som han skulle ofre istedet for drengen. Jøderne mener at denne buk, som blev sendt af Gud, er et BILLEDE PÅ MESSIAS. Bukkehornet skal dermed minde jøderne om GUDS GODHED.

Jøderne mener videre om at det venstre horn af denne buk var den basun, som blev blæst på Sinai i.f.m. at loven blev givet. De kalder denne basun for DEN FØRSTE BASUN.

Det højre horn til denne buk er det som blev brugt på basunklangdagens højtid.

De mange blæsninger i.f.m. de jødiske højtider:

1. På den første dag i hver måned i den jødiske kalender bliver der blæst i basun
2. Hver dag i måneden før tishri bliver der blæst i en basun, for at varsle at i næste måned skal 3 vigtige højtider begynde.
3. På selve dagen den 1.tishri bliver der blæst i basuner i 3 FORSKELLIGE SERIER. Hver serie har 30 BLÆSNINGER hver. Disse blæsninger afsluttes med 10 blæsninger. Ved slutningen af disse blæsninger kommer den sidste blæsning. Det er "Tekiah Gedolah". Det betyder DEN STORE BLÆSNING eller DEN SIDSTE BASUN. Denne basun bliver højere mod slutningen af blæsningen. Denne basun skal minde jøderne om at Gud kom ned på Sinai bjerget, for at give Mose de 10 bud og loven.
4. Blæsningen i basunen er nævnt mere end 100 gange i Tanach. Det blev brugt til at samle folket i de store højtider, og det blev brugt til at samle soldaterne til krig.

Vi skal i det flg. beskrive de forskellige vurderinger som de ortodokse jøde har tillagt den sidste basun:

1. Blæsningen i den sidste basun skal minde jøderne om DERES SYNDER. Denne dag kaldes også for MINDEDAGEN, for den indleder en periode på 10 dage, hvor udfaldet af Guds dom over jøderne i det foregående år, vil blive gjort kendt på den store højtid, som er Yom Kippur. I disse 10 dage skal de mindes deres synder og forsøge at forbedre deres stilling overfor Gud.

I tillæg til dette bliver denne dag også kaldt for DOMSDAGEN, for det er på den dag at Gud vil dømme jøderne i forhold til deres synder og misgerninger.

På denne dag bliver der åbnet 3 bøger i himmelen. Den ene er for de retfærdige. Den anden er for de som går fortabt, og den tredie er for den som har muligheden for at få del i frelsen. I denne sammenhæng betyder frelsen det at de får lov at leve i det nye år. De fleste jøder vil blive indført i den tredie bog, og i en periode på 10 dage skal de ved gode gerninger forsøge at forbedre deres stilling overfor Gud, således at han fører deres navne over i den første bog. Udfaldet af denne vurdering fra Guds side vil blive gjort kendt på Yom Kippur.

Jødedommen skiller mellem to slags synder:

1. Det er synder som ER GJORT OVERFOR GUD. Disse krævede at jøderne ofrede SYNDOFFERET til Gud. Derefter blev disse synder tilgivet af Gud.
2. Der er synder som jøderne HAR GJORT MOD MENNESKENE. Disse synder krævede at jøderne ofrede SKYLDOFFERET. Derefter måtte jøderne opsøge de mennesker der var syndet imod, for at få tilgivelse af dem. Derefter gik menneskene til Gud, for at få tilgivelse af ham. Gud kunne ikke tilgive synden, før medmenneskene havde tilgivet den.

Det samme er også tilfældet med Jesu lære, som er nært knyttet til jødedommen: Mat. 5,23-24 & 6,14.

"Dersom i forlader nogen deres synder, da er de dem forladt, dersom i fastholder dem for nogen af deres synder, da er de fastholdt." Joh. 20,23. (dette gælder de synder som et menneske har gjort mod et andet medmenneske.)

I disse 10 dage må jøderne tilstå deres synder både overfor menneskene og Gud. I tillæg til dette må de vise anger. Dette ord hedder på hebraisk "teshuvah" Denne anger må gå ud på to ting.

a.       En må vende sig bort fra synden.

b.       En må vende sig til Gud og forandre sin livsførelse.

1. Den sidste basun skal også forvirre Satan, som vil stå foran Gud og anklage jøderne for deres lovbrud, således at han ikke magter at komme frem med sine anklager.

Set ud fra et kristens synspunkt er det flg. domssener som skal finde sted:

1. I forbindelse med den kristne menigheds bortrykkelse, som sker før selve trængselstiden, skal vi alle, som har fået del i bortrykkelsen, fremstilles for Jesu eller Guds domstol i himmelen. Ved denne domstol skal vi få vort liv som kristne vuderet af Herren. Det som ikke er godt nok i Guds øjne, bliver udseltet, og det som holder mål, skal få sin løn. Dette kalder vi for NÅDELØNNEN. Den nådeløn som hver enkelt har fået, skal bestemme de opgaver som vedkommende skal have i 1000 års-riget og videre i de kommende tidsaldre. (Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 1, kap: Jesu eller Guds domstol i himmelen.)
2. I forbindelse med endens tid og oprettelsen af Riget for Israel skal alle de som har overlevet trængselstiden, møde frem i Jerusalem og få din dom af Herren, som både er konge og dommer: Mat. 25,31-46.
3. Alle troende døde, som ikke har del i bortrykkelsen, skal stå op og bedømmes for Jesu doms trone i Jerusalem. Alle disse som står op på det tidspunkt, går ind i 1000 års-riget. Åb. 20,4-6.
4. Efter at 1000 års-riget er slut, kommer den endelige dom over de ufrelste. Dette er de uretfærdiges dom. Alle de som bliver dømt der, går fortabt. Åb. 20,11-15.

1. Den sidste basun skal også minde jøderne om at de engang skal samles i Jerusalem igen. Blæsningen af den sidste basun vil efter jødisk vurdering samle de jøder som lever i diasporaen, således at de kan komme tilbage til Israel: Es. 27,12-13.

I dag er det bare lidt over 4 millioner jøder som lever og bor i Israel. Totalt kan der være 44 millioner jøder i verden. Der er ingen uden Gud som har den fulde oversigt over dette. I forløbet af de sidste 2½ år er der kommet mere end 600000 jøder. De er hovedsagelig kommet fra det forhenværende Sovjet-unionen og Etiopien.

Jøderne vil komme tilbage til Israel nu i endetiden, men DEN STORE INDHØSTNINGE af jøderne vi udeblive indtil Herren selv henter dem hjem i.f.m. sin genkomst. Englene vil samle dem ind, og dette vil ske på den store forsoningsdag, Yom Kippur: Mat. 24,31.

Der er sket mange mirakler i løbet af den sidste generation i Israel. Jøderne mener at vi er gået ind i de MESSIANSKE TIDER, og at den tid vi lever i  dag er en OVERGANGSTID til Messias` komme.

Jeg er enig i denne vurdering.

Af de store undergerninger som jøderne specielt regner med, skal jeg nævne:

1. Oprettelsen af staten Israel i 1948.
2. Indlemmelsen af den gamle bydel af Jerusalem og klagemuren i 1967. (i den forbindelse gjorde jøderne en stor fejl, og det var det forhold at de gav tempelområdet tilbage til araberne, efter at disse havde forladt området uden kamp. Araberne har nemlig udsagn i Koranen som siger at Israel tilhører jøderne. I sura 5, vers 21 står der: "Å, mit hellige folk. Gå ind i det land som er blevet lovet jer.")
3. De store sejre i alle krigene, som de har haft mod araberne. (Se min bog: Jødernes Konge, bind 1, kap. ; Messias er høvding over Herrens hær.)
4. Jøderne hjemvenden fra det forhenværende Sovjet-unionen og fra Etiopien.
5. Det forhold at Israel hverken blev indblandet i Golf-krigen eller at de irakiske Sckud raketter, som blev affyret mod Israel, bare gjorde minimal skade.

1. De ortodokse jøder mener videre at de vil få DØDES OPSTANDELSE i forbindelse med den sidste basun.

Efter kristen opfattelse er der stor sandsynlighed for at den kristne menighed bliver bortrykket i skyen til Herren på basunklangdagen. Der er grund til at tro at i.f.m. den sidste basun, når jøderne er samlet i Jerusalem eller andre steder, for at afslutte fejringen af det nye år, da sker DEN KRISTNE MENIGHEDS BORTRYKKELSE. Der er ingen som kender årstallet for den begivenhed, men datoen for denne fest kan vi vide for de kommende år. Datoerne er bestandig de samme, men dagen, som er knyttet til de forskellige datoer, vil variere.

Paulus skrev ar den kristne menighed vil blive bortrykket ved DEN SIDSTE BASUN. Han henviste ikke til de 7 domsbasuner i Åbenbaringsbogen, for det var ikke gjort kendt på det tidspunkt da Paulus skrev dette.

Jeg ser ikke bort fra at den kristne menigheds bortrykkelse kan ske i.f.m. denne højtid. Dersom dette er rigtig, så vil Jesus komme ned i lufthimmelen, og vi vil få høre endda 3 basunblæsninger og det er:

a.       Jesu stemme.

b.       En overengels stemme. Han gengiver det som Jesus siger.

c.        Guds stemme. (1.Tess. 4,16.)

Paulus fik at vide en HEMMELIGHED angående den kristne menigheds bortrykkelse, og det var det forhold, at både de døde troende og de som levede, skulle bortrykkes til Jesus, som skulle møde dem i skyen: 1.Kor. 15,51-52.

I og med at der er mulighed for at den kristne menighed vil blive bortrykket på basunklangdagens højtid, vil vi opsætte en oversigt over denne dato i årene frem til år 2000:

a.       i 1993 var det den 16, september.

b.       I 1994 var det den 6, september.

c.        I 1995 vil det være den 25, september.

d.       I 1996 vil det være den 14, september.

e.        I 1997 vil det være den 2, oktober.

f.        I 1998 vil det være den 21, september.

g.        I 1999 vil det være den 11, september.

h.       I 2000 vil det være den 30, september.

I Israels historie har vi flg. 2 hændelser som skete den 1, tishri:

1. Ypperstepræsten Josva bragte det første offer til det nyopbyggede alter: Esra 3,1-6.
2. Esra oplæste loven for de jøder som var kommet tilbage fra eksilet i Babylon. Neh. 8,2-3.

                                                                                                                          Oskaredi@online.no    www.home.no/oeindergaard

                                                                                                                                                                                                     Referent:

                                                                                                                          yeshuatt@mail.dk  www.yeshuattsion.webbyen.dk

                                                                                                                                                                                                  PÅ GENSYN !