I Anden Kongebog finder vi en af de mest fantastiske beretninger i hele det Gamle Testamente. Dette kapitel fortæller os historien om den gamle profet Elias og hans tjener Elisa. Vi ser her, at Gud har fortalt Elias, at hans tjeneste her på jorden er forbi. Han skal nu passere Jordanfloden og gå et bestemt sted hen, hvor der vil komme en himmelsk vogn og forvandle ham til herlighed.
Den gamle profet går og funderer på denne hans sidste dag på jorden og beslutter, at han vil besøge byerne Betel og Jeriko. Han inviterer sin tjener Elisa til at gå med ham, og de to går ud på det, jeg kalder en; "undervisnings-vandring." Efter at de har besøgt begge byer kommer de til Jordans flodbred. Elias tager sin kappe af - en omfattende løsthængende kåbe - og da han slår vandet med den, skiller vandet sig helt overnaturligt ad og de to vandrer tørskoet over til den anden bred (2. Konge. 2:8).
Da de er kommet over på den anden side, vender Elias sig mod sin tjener og siger: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig" (vers 9). Helt uden tøven svarer den unge mand, "Måtte to dele af din ånd komme over mig" (samme vers).
Først virker Elias overrasket over Elisas anmodning, han siger, "Det er et stort forlangende, du kommer med..." (vers 10). S svarer han, "...Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til del, ellers ikke" (samme vers). Han sagde, "Om du ser mig, når Herren tager mig bort, da vil dit ønske blive opfyldt, men om du går glip af det, da må du gå skuffet hjem."
Mens de nu gik og talte sammen, se, da kom en ildvogn og ildheste og skilte dem ad. I et nu blev Elias løftet op i vognen - og Elisa så det hele, han råbte, "Min fader, min fader, du Israels vogne og heste! Og han så ham ikke mere. Så greb han sine klæder og sønderrev dem." (vers 12).
Elias var borte - men hans kappe faldt til jorden. Da Elisa så det, rev han sine klæder af, han rev dem i småstykker og slængte Elias kappe over sig. Så gik han tilbage til Jordan og gjorde det samme, som hans Herre havde gjort: Han tog kappen af og slog på vandet med den, straks skilte vandet sig og Elisa gik over på tør bund. Sådan begyndte den unge profet sin fantastiske tjeneste.
Hændelsen i dette kapitel er helt utrolig, men hvad siger dette afsnit os i dag? Jeg tror at Gud har givet os en helt speciel lektie her, med en simpel og klar betydning: Gud vil gøre større ting igennem enhver succesfuld generation. Og enhver generation må selv søge Herren for deres egne erfaringer af Helligånden og kraften fra ham.
Det er vidunderligt at læse, hvordan Gud åbnede det Røde Hav for Moses og hvordan han skilte Jordan for Josua. Men det er noget helt andet for os, at bede Gud om at gøre et under for os. Men det er lige præcis det, Herren ønsker for os, han vil udføre mirakler og give mere af sin ånd til sit folk. Meget mere end vi tidligere har set. Han længes efter, at vores tro skal vokse og udvide sig - for at vi, lige som Elisa, skal bede om at få en dobbelt portion af hans ånd, ham til ære.
Her i denne Gammeltestamentlige passage er Elias et billede på Kristus, som stiger op til faderen og Jesus lover os, "han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen (Joh. 14,12)."