EVANGELISTEN,
Post boks 515, 4665 Kr. Sand.
nr. 8-10 år 6002 e. Adam.
"DE 70 ÅRUGER I DANIELS BOK"
af Knut Jensen.
Et studium af Daniel 9,24-27 vil fokusere spørgsmålet om ISRAELS FREMTID for os, og det er få steder i GT som er vigtigere for den profetiske forståelse. I den profetiske fortolknings historie er Israel ofte bliver ned vurderet. De mange forsøg på at får profetierne til at gælde MENIGHEDEN, har hos mange resulteret i manglende interesse for dette folks fremtid. Dette afsnit vil afsløre i stor grad om fortolkningen er liberal teologi, som fornægter profetiernes virkelighed, eller om vedkommende foretrækker en bogstavelig tolkning. Men efter at Israel er blevet selvstændig som stat, har interessen for alvor vågnet, og mange har begyndt at spørge sig hvorfor dette folk aldrig er bukket under for overgreb og forfølgelser, men som altid har formået at bevare sin intrigere og egenart.
Baggrunden for denne profeti er jødernes bortførelse og fangenskab i Babylon i årene 606 til586 f. Kr. Blandt disse var også Daniel som skulle komme til at spille en vigtig rolle i dette rige. Daniel var en meget klog og forstandig mand som steg højt i agtelse hos kongen i landet. Han fik også syner og åbenbaringer fra Herren om fremtiden for Israel og hedningernes riger og flere af dem blev tolket af ham selv efter guddommelig anvisning.
Daniel havde i længere tid gået i forbøn for sit folk for at de skulle vende hjem fra fangenskabet . En af de mest brugte Guds sendebud englen Gabriel, aflægger ham derfor et besøg for at fortælle ham hvad der videre skal ske.
Daniel havde lagt mærke til i de hellige skrifter at Jerusalem skulle ligge i ruiner i syvti år, og at disse år nu nærmede sig, jfr. Jerm.25,11-12 og 29,10. Daniel skrev at medens han endnu talte i bøn, da kom Gabriel, den mand som jeg før havde set i synet og rørte ved mig i min afmagt. Det var ved aftens offer tid. Han lærte mig talte til mig og sagde: Daniel, nu er jeg kommet her for at lære dig at forstå. Med det samme du begyndte at frembære dine ydmyge begæringer, udgik et ord, og nu er jeg kommet for at kundgøre dig det. For du er højt elsket. Så mærk dig ordet og giv agt på synet. 9,21-23.
Syvti uger (490 år) er tilmålt dit folk og din hellige stad til at indelukke frafaldet og til at forsegle synder og til at dække over misgerninger og til at fremføre en evig retfærdighed og til at besegle syn og profet og til at salve et Aller helligste.
Du skal vide og forstå: Fra den tid et ord udgår om at genrejse og bygge Jerusalem, indtil en Salvet, en Fyrste står frem, skal der gå 7 uger (49 år) og seksti to uger (434 år). Det skal istandsættes og opbygges med gader og voldgrave, men under tidernes trængsel.
Efter de seksti to uger skal den Salvede udryddes og intet have. Byen og helligdommen skal blive ødelagt af folket til en fyrste som kommer - og slutningen derpå er oversvømmelse. Og indtil enden er der krig, ødelæggelsen er fast besluttet .Han skal stadfæste en pagt med mange for en uge (7 år). I ugens midte skal han bringe mad offer og slagtoffer til ophør. På vederstyggelighedens vinger skal ødelæggeren komme, og det indtil tilintetgørelse og fast besluttet straffedom strømmer ned over den som volder ødelæggelsen, 9,24-27. (uge betyder her et tidsrum på 7 år)
Profetien åbner med at tale om at den profetiske periode er på 70 år uger. Eftersom profetierne udfolder sig, deles disse år i tre enheder. Først er det 49 år, derefter en anden periode på 434 år, og endelig en periode på 7 år tilsammen 490 år.
Det er vigtigt at bemærke at folket som der tales til , bliver beskrevet som.. dit folk og din hellige stad v.24. De som hævder at menigheden og Israel er et og samme folk, prøver at få det til at betyde menigheden. Men det er oplagt at hvis vi nærmer os det med et åbent sind, forstår vi at Daniel må have betragtet "dit folk" som Israels folk. Det var jo dem han netop havde bedt for. Og "den hellige stad" må være Jerusalem, som havde været emnet for hans bøn i kap.9,16-19.
DE 49 FØRSTE ÅR. Israel fik ikke lov at vende tilbage til deres land før år 536 f.Kr. nøjagtig som profeten Jeremias havde forudsagt. Mange benyttede sig af det og rejste hjem til et land i ruiner for at genopbygge det. Det blev en rejse af verdenshistoriske betydning, da de skulle lægge grundlaget for Israels senere hændelser. Esra 2. Daniel som nu var blevet en gammel mand, var en af dem som valgte at blive i Babylon efter alle disse år i fangenskab. Efter ankomsten til Jerusalem varede det ikke længe før jøderne fulde af begejstring lagde grunden til det nye tempel som blev indviet i år 516 f. Kr. Men så gik arbejdet i stå , forholdene i det hærgede og affolkede land var for strenge, de sammenstyrtede huse var knap til at bo i og det var vanskelig at skaffe mad fra dag til dag. Jerusalems mur var nedrevet og portene brændt, Nehemias 1,3.Et endelig dekret blev givet af perserkongen Artaxerxes (465-424 f. Kr.) til Nehemias om at genopbygge byen og murene, efter at Nehemias havde spurgt om lov til det. Neh.2,4-8. Det var i kongens 20. regeringsår i borgen Susan der havde han sit sæde. Neh.1,1-2,1.
De som har andre synspunkter om den bogstavelige fortolkning, har en tendens til at undgå denne konklusion, eftersom den fører til en hel bogstavelig opfyldelse af profetien, nogle som altså modsiger den opfattelse at profetien ikke kan tages bogstavelig. Det er vigtig at få med at der er kun et dekret i GT, som specielt angår genrejsningen af Jerusalem, efter det babylonske eksil, og det er dette.
Fra 445 f.Kr. havde dette dekret sin profetiske gyldighed. Dette er begyndelsen på de 49 år, hvor staden bliver gjort i stand og beboelig. En af 10 mænd blev beordret til at bygge et hus i Jerusalem, og de begyndte at bygge den nye by på den gamle iflg. Neh.11,1
I tiden frem mod Jesu komme var jord for øvrigt underlagt både det persiske og det romerske verdensrige som Daniels bog også beretter om. Vi beretter ikke her noget mere om den tid, men genopbygningen af Jerusalem skulle fortsætte.
DE NÆSTE 434 ÅR. Med de næste følgende 62 uger, eller 434 år, kommer vi til år 32 e. Kr. Den jødiske kalender bestod af 12 måneder hver på 30 dage, og i profet ordet må der regnes med 360 dage.
Fra det tidspunkt denne profeti begynder, indtil den salvede fremstår, skal der altså gå tilsammen 483 profetiske år eller 69 år uger (49-434=483) Dette stemmer overens med tiden da Jesus red ind i Jerusalem, som Israels konge, og dermed udløber de 69 år uger. Dan.9,25: Mat.21,1-11.
Dette var opfyldelsen af Sakarias 9,9: Fryd dig storligen, Sions datter ! Råb højt, Jerusalems datter !
Se din konge kommer til dig, retfærdig er han og fuld af frelse, fattig og ridende på et asen, på Asserindens føl. Om Jesu indtog i Jerusalem fortæller Skriften: Men ved nedgangen fra Oliebjerget begyndte hele discipelflokken glad at love Gud med høj røst for alle de kraftige gerninger de havde set og sagde: Velsignet være Kongen som kommer i Herrens navn ! Luk.19,37-38. Tidligere forbød Jesus sine disciple at forkynde at han var Messias, men nu sagde han til farisæerne: Om disse tier, skal stenene råbe. Og da han kom nær og så byen, græd han over den og sagde: Vidste også du, på denne din dag hvad der tjener til din fred ! Men nu er det skjult for dine øjne. Luk.19,40-42. Der skulle gå lang tid før Gud igen skulle handle direkte med Israel. den 70. år uge måtte udsættes, når de nu bliver overladt til trængselstiden lange nat.
Men giver da denne profeti ikke noget lys over den nuværende tids husholdning ? Jo, englen Gabriel nævner tilsammen 5 ting i kap.9,26:
1) "Den slavede udryddes" Jesus korsfæstes og dør.
2) "Staden og helligdommen ødelægges." Jerusalem og templet ødelægges i år 70 e. Kr. af den
kommende fyrstes folk, det romerske folk.
3) "Enden på det er oversvømmelse," nemlig af Israels land med fjendtlige ind vanderne .
4) "Indtil enden er der krig". En almindelig karikaristik for hele tidsperioden af hedningernes tid.
5) "Ødelæggelse er fast besluttet." Gennem alle forhold for ødelæggelser, kriger og lidelser for det
jødiske folk leder Gud frem til det endemål han har bestemt. Der bliver ikke fred på jorden før
Fredsfyrsten kommer og folket bliver ham lydige, jfr. Jesu egne ord om denne periode i Mat.24 og
Luk.21.
Den historiske stadfæstelse på at Jerusalem ødelægges hele 38 år efter den 69. år uge, viser at der er et tidsrum mellem den 69. og den 70. år uge, som er menighedens ud kaldelses tid, og ikke en profetisk tid for Israel ! I hele denne periode vil Israel være ude af deres land, men i afslutningen af denne tids husholdning vender de tilbage under tidernes trængsel, for at Guds plan med dem og folkeslagene skal kunne virkeliggøres. Esekiel 37. Ap.Gr. 15,13-17.
DE SIDSTE 7 ÅR:
Der er nu gået over 1900 år siden den 69. å ruge udløb, men endnu er den sidste og 70. år uge for Israel og Jerusalem stadig fremtidig. Dette ved vi helt sikkert, fordi genoprettelsen for Israel og Jerusalem ikke er indtrådt. Denne genoprettelse er i Dan.9,24 forudsagt i de store velsignelser for Israel og Jerusalem som da skal opfyldes, nemlig:
1) INDELUKKE FRAFALDET. Det er det Israelske folks frafald som da slutter. Aldrig mere efter afslutningen af den 70. år uge vil Israel og Jerusalem blive fundet i oprør mod Gud.
2) FORSEGLE SYNDER OG DÆKKE OVER MISGERNINGER. Dette sigter ikke til sejren på Golgata, men til den virkning som Gud vil lade Golgata sejren blive for Israel og Jerusalem. Det taler om tilgivelse og genoprettelse og begyndelse på et nyt åndeligt liv Jeremias 31,31-34 og Rom.11,25-27 og Hebr.10,16-17.
3) FØRE FREM EN EVIG RETFÆRDIGHED. Det er den retfærdighed som Israel og Jerusalem
skal vandre i fra da af. Evig retfærdighed er noget som opnås ved Guds nåde og p.gr. af Kristi død. Vi finder det omtalt i profeten Jeremias 23,5-6: - Se dage kommer siger herren, da jeg vil lade fremstå for
David en retfærdig spire. Han skal regere som konge og gå frem med visdom og gøre ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda blive frelst og Israel bo trygt. Dette er det navn han skal kaldes med: Herren, vor retfærdighed. Dette viser frem til Kristi andet komme og begyndelsen på hans rige på jorden.
4) BESEGLE SYN OG PROFET. Dette kan sigte til at syn og profet angående Israel og Jerusalem da er blevet opfyldt og dermed beseglet. Men beseglingen af syn og profet kan også sigte til at med Guds Søns personlige nærvær på jorden, udgår Herrens ord direkte og ikke gennem profeter: For fra Sion skal lov udgå, og Herrens ord fra Jerusalem. Es.2,3.
5) SALVE ET ALLER-HELLIGSTE. Det sidste som omtales, er salvingen af et Aller helligste. det kan være at det sigter til det hellige tempel som beskrives i Ezekiel 40-44 i.f.m tusindårsriget Åbenb.20,2-3. Det vil bliver et helligt sted for tilbedelse og bøn for alle nationer fra begyndelsen af det messianske kongedømme. Men dette vil på ingen måde den globale tilbedelse af Herren som blev indledt på Golgata, men vil komme som et tillæg til denne, som en yderligere herlighed ved den personlige tilstedeværelse af Guds Søn på jorden. I det messianske fredsrige tilbedes altså Herren over hele jorden, men i Jerusalem skal folkene komme og tilbede og møde Herren personlig. Sakarias 14,16-21.
Et af de allerbedste tekster for tiden, i det meget vigtige kap.9 vers 27 fra Kittels Biblia Hebraica oversættes således: - Og han (Antikrist) gør pagten tung for mange (nationen Israel), i en uge (7 år) Og i midten af ugen (efter 3,5 år) får han (Antikrist) slagtoffer og mad offer (i Guds tempel) til at ophøre. Og på vederstyggelighedens vinge en ødelægger (Antikrist), helt til den fastsatte ende strømmer ned over ødelæggeren.
Gud vil nu igen handle direkte med Israel, og de sidste profetiske år 7 år blev en rædsels tid både for dem og nationerne. Det frafaldne Israel som engang råbte at de ikke havde nogen anden konge end kejseren, Joh.19,15 vil indgå en pagt med Antikrist, i den tro at han er den lovede Messias ! Jesus selv ytrede aldrig et ord om nogen 7 års pagt mellem ham og det israelske folk, og der er ingen beretninger om det i evangelierne.
Han har selv vidnet om at den 70. åruge er fremtidig. Han henlægger nemlig "ødelæggelsens vederstyggelighed" som profeten Daniel har talt om til endens tid, Mat.24,14. I det flg .vers siger Jesus: Når i da ser ødelæggelsens vederstyggeligheder som profeten Daniel har talt om, stå på det hellige sted - forstå det, enhver som læser ! - da må de som er i Judæa, flygte op i bjergene. Mat.24,15-16.
Ødelæggelsens vederstyggelighed markerer indledningen til Israels store trængsel.
Paulus siger det på denne måde: Lad ingen bedrage jer på nogen måde ! For først må frafaldet komme, og syndens menneske (Antikrist) åbenbares, fortabelsens søn. Han er den som står imod og ophøjer sig over alt som bliver kaldt gud eller helligdom, så han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. 2.Tess.2,3-4.
Den 70. år uge danner også den kronologiske ramme, for de store forfærdelige begivenheder som er omtalt fra kap.6-19 i Åbenbarings bogen. En profetisk år uge i Skriften er på 7 år. (a.360 dage) Når den sidste halvdel af den 70. år uge er forfølgelses tid for Israel, som iflg. Daniel 7,25 er på 3,5 år . Og når Daniel i kap.9,27 fortæller os at dette sker i den anden halvdel af ugen, er det indlysende at den første halvdel også må være lige lang, når der står , i midten af år ugen !
Referent:
Herning@dlgnet.dk
PÅ GENSYN !