En af de bedste måder at blive afvist og miste sine venner på, er når man vil gå hele vejen med Gud, når du mener det alvorligt angående de åndelige ting; og afgive alle dine afguder; når du vender dig imod Herren af hele dit hjerte og bliver fortret af Jesus; når du vender dine øjne fra alt i denne verden - da er du pludselig blevet en religiøs fanatiker! Da pludselig oplever du den værste afvisning i hele dit liv.
Da du var lunken, da du havde en slags gudfrygtighed men ingen kraft - du var ikke særlig syndig men heller ikke overdreven hellig - da var du ikke en trussel for nogen ikke engang for djævelen. Alting kørte som smurt; du var accepteret, du var bare endnu en af mange halvhjertede troende.
Men så forandrede du dig, du blev sulten efter mere af Gud, du blev overbevist om din synd, og kunne ikke længere lege kirkegænger, du omvendte dig og vendte dig til Herren af hele dit hjerte, du forsagede dine afguder, du begyndte at grave dig ned i Guds ord. Du holdt op med at interessere dig for materielle ting og blev fuldstændig overgivet til Jesus, du kom ind i en ny dimension af bedømmelse, du begyndte at se ting i kirken som du ikke havde bekymret dig for før, du hørte ting fra prædikestolen som knuste dit hjerte, du ser andre kristne gå på kompromis, ligesom du ogs selv havde gjorde før, og derfor gør det ondt på dig nu. Du er blevet opvakt, omvendt og fuldstændig sønderbrudt, ånden i dig er blevet opvakt, derfor har du nu fået en Gudgiven byrde for kirken.
Men hvis du tror at dine venner vil fryde sig og forstå dig, så må du tro om, nej nu tror de, at du er blevet helt skør! Du er latterlig, du bliver mobbet og kaldt fanatiker.
Moses blev stærkt berørt af Guds hånd. Han blev opvakt angående Guds folks fangeskab. "Da han var fyldt fyrre år, fik han den tanke at besøge sine brødre, Israels børn. Da han så en af dem blive overfaldet, kom han ham til hjælp, og han hævnede den mishandlede ved at slå egypteren ihjel. Han mente nu, at hans brødre ville forstå, at Gud ved hans hånd ville bringe dem frelse, men det forstod de ikke. Moses var den mest ydmyge mand på jorden; han var fuldstændig opslugt af Gud, han var ikke helligere end dig; men han vandrede i Gud profetisk. Han ville at hans brødre skulle se og høre, hvad Gud var i færd med at gøre, men i stedet for afviste de ham og sagde, "hvem har indsat dig som leder og dommer over os?" "Hvem tror du at du er?" en dag ville de forstå - men lige nu forstod de ikke.
For mange år siden, da Helligånden opvakte mig, da jeg begyndte at se hans kald til hellighed, da jeg alvorligt begyndte at vandre i sandhed og ordet blev levende for mig, da jeg begyndte at se ting som jeg før aldrig havde set. Da ønskede jeg at dele det med alle. Jeg ringede til prædikanter, fortalte dem hvad Gus sagde. Når de kom til mit kontor, ville jeg græde, tage min bibel og vise dem de vidunderlige sandheder om fuldstændig omvendelse og et hjertes renhed, jeg troede de ville forstå det, jeg troede at de også ville elske ordet og falde på knæ sammen med mig og bede om en ny berøring af Gud. Men det der skete var, at de fleste rynkede på øjenbrynene og sagde noget lignende som: "Er du sikker på at du ikke går for langt?" eller, "Det er lidt for meget for mig." Jo mere jeg søgte Gud, des færre så jeg til dem. Det føltes som om de kastede en spand kold vand i hovedet på mig, de ønskede ikke at høre.
Om du har oplevet dette, efter at Gud har opvakt dig, da er du ikke alene. Jeg ønsker at vise dig og advare dig ud fra Guds ord, hvad der venter dig hvis du ønsker at følge Gud hele vejen. Du skal forvente tre forskellige reaktioner: (1) Du vil blive forkastet. (2) Du vil blive bortvist. (3) Du vil blive stenet.