Jeg ønsker at fortælle dig om to meget vigtige aspekter ved omvendelse:
- 1. Hvad det kræver, og
- 2. Dens vidunderlige fordele!
Jo længere jeg vandrer med Jesus, des mere er jeg overbevist om, at anger og omvendelse ikke kun er for syndere, men også for troende. Det er simpelthen ikke en engangsforeteelse, men noget som Guds børn er kaldet til at gøre indtil Jesus kommer igen.
Jeg håber, at jeg kan vise dig at enhver kristen, som bevarer en angrende holdning, bringer Guds særlige opmærksomhed over sit liv. Og omvendelse åbner sandelig op for noget, som intet andet kan. Hvis vi kommer til Herren med et angrende hjerte, vil vi blive oversvømmet med utrolige velsignelser!
Men lige her ønsker jeg at fortælle dig hvad jeg tror, er absolut nødvendigt for at bevare det omvendte hjerte. For det første er sådan et hjerte blødt og bøjeligt. Det reagerer og handler på Guds irettesættelse. Det er følsomt og bliver nemt formet af Helligånden.
Men den vigtigste karakteristik af et omvendt hjerte - det helt grundlæggende - er en villighed til at anerkende skyld! Det er en villighed til at acceptere skylden for at have gjort noget forkert - at sige, "Det er mig, Gud. Jeg har syndet".
Ser du, hvis synden ikke erkendes, kan der ikke blive nogen omvendelse:
"For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes...." (2. Kor. 7, 10).
Hvis du ikke er villig til at erkende at du er fejl på den, siger du egentlig, at du ikke behøver omvendelse. Du synes ikke at du har gjort noget galt i Guds øjne,
Før Pilatus løslod Jesus og overlod ham til morderiske præster og ældste, ønskede han at verden skulle vide at det ikke var hans skyld. Så han bad om et fad med vand, som han vaskede sine hænder i, og dermed gav han sig selv syndsforladelse overfor den vrede pøbel. Han erklærede sig uskyldig i at have udgydt Jesu blod:
"Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag." (Matt. 27, 24).
Sætningen "Det bliver jeres sag" betyder her, "At sikre sig at alle ved, at mine hænder er rene. Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg er uskyldig!"
Selvfølgelig var Pilatus' hænder ikke rene; Han var ved at overgive Guds Søn til mordere. Den tankegang udelukker en person fra en hver mulighed for omvendelse. Havde en profet opsøgt Pilatus næste dag, og prædiket, "Omvend dig eller gå fortabt!" ville denne hersker blive forfærdet. "Hvem, mig?" Han ville have sagt, "Jeg har ikke gjort noget galt, Jeg har vasket mine hænder. Hvordan kan jeg angre når jeg ikke har syndet?"
Johannes skriver: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os." (1. Johs. 1, 8 og 10).
Jeg er vokset op i menigheden, og gennem mit liv har jeg set mange menigheder blive splittet i to. Hver part gjorde den anden part til fjenden. Hver fraktion kylede forbandelser i hovedet på de andre og sladrede, latterliggjorde og spredte onde rygter om dem.
Hvis du lyttede til den måde hvorpå de hver især retfærdiggjorde deres handlinger., ville du blive overrasket over hvor uskyldige de var. Ingen af de kristne, uanset hvilken side de tilhørte, ville indrømme at de havde gjort noget forkert. I stedet så de den anden part som 'fjenden' og ventede på at Gud skulle dømme dem. De sagde til deres opponenter, "Bare vent. Når menighedsmedlemmerne begynder at falde døde om, vil I vide hvem der har ret!"
Men sandheden er, at begge grupper gør Herren vred. Ligesom Pilatus, er ingen af dem i en position af anger og omvendelse - så de vil ende med at komme under Herrens vrede! De bliver en forsamling af døde, som befinder sig i en åndelig ørken. Deres familier har problemer. De er altid i modstrid med sig selv. Og det er kun fordi at ingen af dem vil erkende nogen form for skyld! Ingen siger, "Jeg er en af dem, som har brug for omvendelse. Jeg behøver at bede!"