DEN OPRINDELIGE BABYLONISME.

www.home.no/oeindergaard oskareri@online.no referent: herning@dlgnet.dk

Vi skal i det flg. beskrive det religiøse aspekt ved begrebet "Babylon", idet vi går tilbage til dets udgangspunkt, nemlig Babylon i gammel tid. Som vi har set, er Babylon, den store, et verdensomfattende religiøst system, som vi vil få i endetiden. Babylonismen går tilbage til det religiøse system som den gamle babyloniske religion representerede. Grundlæggeren af denne religion var Nimrod. Han var grundlæggeren af både Assyrien og Babylon. Det var også ham som byggede Babels tårn i et forsøg på at forene de forskellige religioner som der var i hans rige. Nimrod er et af de største forbilleder som vi har i Bibelen på Antikrist. Bibelen siger flg. om ham: (1.Mos. 10,8-12.)

Den babylonske religion var et forsøg på at korrumpere den oprindelige Guds-åbenbaring som folkene havde fået gennem Noah. Nimrod var Satan sin mand. Han blev kaldt med mange navne, bl.a. Molok. Han krævede at der blev ofret småbørn til ham.

Nimrod forsøgte at få i stand en alternativ religion, som alle mennesker i hans kongerige skulle underkaste sig. Det som kendetegnede denne religion, var bl.a. astrologi, spritisme og barneoffringer. Alt dette er forbudt i den oprindelige Guds-åbenbaring, som blev givet til Noah.

I tillæg for dette indførte han sølibat for sine præster og skriftemålet. Dette er ordninger som f.eks. den katolske kirke har overtaget fra den oprindelige babylonske religion.

Man antager at Shem, som var søn til Noah, blev så oprørt over denne nye religion og afgudsdyrkelsen at han dræbte Nimrod.

Semiramis, som var gift med Nimrod, havde en søn som hed Tammuz. Efter Nimrods død blev Tammuz proklameret for at være Messias eller "kvindens sæd" eller "kvindens æt", som skulle knuse slangens hoved. (1.Mos. 3,15.)

Semiramis blev gjort til den øverste guddommen og fik navnet Ishtar. Hun fik tittelen "himmelens dronning", "Baalti", som betyder "madonnaen". Den store Gudinde-mor, Formidlersken, Menneskehedens mor, Astarte o.s.v. Hun blev ofte fremstillet med Tammuz på sit favn.

Efter Babels forvirring, da Gud dømte menneskene på jorden og spredte dem med magt over hele jorden, spredte den babylonske religion sig også udover til andre lande. Dette gjalt også motivet med himmeldronningen og barnet. Semiramis og Tammuz blev optaget i mange af de andre religioner i oldtiden under forskellige navne:

a.     I Kanaan blev Semiramis til Astarot, og barnet Tammuz blev til Baal.

b.     I Hellas blev disse til Afrodite og Eros.

c.     I Ægypten blev disse til Isis og Horus.

d.     I Roma blev disse til Venus og Jupiter.

e.     I Skandinavien blev disse til Dina med barnet.

f.      I Efesus blev Samaris til Dina.

g.     I Indien blev disse til Devaki og Kristna.

h.     I indo-arisk religion blev disse til Indrani med barnet.

Dette motiv med moder og barnet finder vi igen i mange religioner over store dele af verden. Dette gælder også lande som f.eks. Tibet, China, Japan og afrikanske stammereligioner.

Da katolisismen opstod 300 tallet efter Kristus, var dette mor-søn motiv godt befæstet i den mange religioner i Østen. De katolske ledere på denne tid ønskede derfor at udnytte dette motiv for lettere at kunne vinde folkene i Østen. De identifiserede jomfru Marie med den babylonske gudinde Semiramis og begyndte at kalde Marie for "himmelens dronning". Jesus som er Maries søn , blev derfor identifiseret med Tammuz.

Jeg vil i denne forbindelse få lov til at sitere det som står i Studiebielen., nr. 4. S. 933 og 935 om dette: "... Det at den store skøge kaldes for Babylon, knytter forbindelsen helt tilbage til urhistorien i Bibelens første kapitler. En sådan forbindelse mellem protologi (læren om de første ting) og eskatalogi møder vi flere gange i Åbenbaringsbogen. Dette gælder Paradiset med livets træ: Åb. 2,7 og 22,2. Jfr. 1.Mos. 2,9., det ny Jerusalem, Åb. 21,2. Jfr. 1.Mos. 14,18. Hebr. 7,2. Ligesom det gælder dragen: Åb. 12,9 og 20,2. Jfr. 1.Mos. 3,1-. Og Babylon: Åb. 17-18. Jfr. 1.Mos. 10,8-12. De gudsfjendske magter som symboliseres med dragen og Babylon, har altid virket under hele menneskehedens historie.

Nimrods Babylon representerer det første tilløb til verdensrige (dyret), noget som siden manifanisterede sig i Nebudkanesars Babylon, Dan. 2,37-38. Men Nimrods Babylon blev også anset som det første, organiserede system på afgudsdyrkelse (Pentecost) og ophav til talløse mysterierreligioner (Wallvord).

I sit standardværk, "The two Babylons", har Alex Hislop påvist hvordan al afgudsdyrkelse i verden på en forbausende måde måtte synes beslægtet, og han mener at al hedenskab egentlig er en forvrængt form af det oprindelige urevangelium, som gennem Noah var blevet givet videre til menneskeheden efter syndfloden. Hvis det er tilfælle, har altså babylon altid stået for koruperet religion og som den ledende magt i menneskehedens store frafald fra den sande Gud.

Den babylonske "himmeldronning", jfr., Jer, 7,18 og 44,15. Modergudinden med sit barn i armene, blev under forskellige navne tilbedt overalt i verden. I Roma blev hun kaldt for Fortuna og barnet Jupiter. Jupiters ypperstepræst i Roma blev kaldt Pontifex Maxsimus. Denne titel blev båret af de romerske kejsere indtil den i året 378 blev overført til den romerske biskop Damaskus. Siden har alle paver båret denne tittel.

Historikeren Gibbon skriver: "Snart efter at Damaskus var blevet Pontifix Maxsimus, kom de babylonske sermonier i forgrunden. I året 381 begyndte de at tilbede jomfru Marie som Guds mor og himmelens dronning. Ved slutningen af det fjerde århundrede var denne tilbedelse almindelig, og fortrængte den tilbedelse som tilkom Kristus."

Kirken blev ligefrem et museum for gammelt, babylonisk hedenskab. Den romersk katolske gudsdyrkelse, med sin Marie-tilbedelse og helgendyrkelse, blev en blanding af kristendom og hedenskab. Der kunne vanskeligt tænkes et mere træffende navn på dette system end Babylon, forvirring: 1.Mos. 11,9.

I endetiden vil vi få en verdensreligion. Jeg tror ikke at det vil blive nogen helt enheds-religion, for det som kendetegner synkritismen (religionsblanding) er bl.a. det forhold at den ofte godtager de forskellige religioner. Den mener at der er mange veje til frelsen.

Noget motiv vil likevel være fremtrædende i den nye verdensreligion, og et af de motiver som vil forene mange af verdens religioner er bl.a. dette motiv med en kvindelig guddom som Himmelens dronning, som til og med har del i "forsoningen". Både kvinden og barnet vil blive tilbedt som de øverste guder.

Eftersom jeg ser det vil Marie-dyrkelsen tiltage i årene som kommeer. Den katolske kirke mener at jomfru Marie både var uden synd og hun blev taget legemlig op til himmelen. Disse dogmer fik vi henholdsvis i 1854 og i 1950. Katolikkerne beder til jomfru Marie, og mener at hun kan formidle deres bønner videre til Gud.

Endvidere ved vi at den katolske kirke arbejder med dogmet om at også jomfru Marie har del i forsoningen ved siden af Jesus. Vi kan vente at den katolske kirke offentliggør dette dogme om ikke altfor lang tid.

Den katolske kirke har sel karateriseret sig som "kvinden", som behersker hele verden. På en medalje som pave Leo den 12 lod fremstille i 1825, var det billedet af ham selv på den anden side. På den anden side var der afbilledet en kvinde. I sin venstre hånd havde hun et kors. I sin højre hånd havde hun et guldbæger. Medaljen havde indgraveret en latinsk tekst: "Sedet super universum". Det betyder: Hele verden er hendes sæde.

Bibelen siger også at den store skøge i endens tid, skal karakterisere sig selv som "dronning", som ikke skal have sorg. Så meget som hun har ophøjet sig selv og levede i vellevned, så meget skal der gives hende i sorg og pine ! , Fordi hun siger i sit hjerte: Jeg sidder som dronning, og er ikke enke, og sorg skal jeg aldrig se. Åb. 18,7.

Den katolske kirke har også proklameret Marie som "kirkens mor" og "dronning af både himmel og jord". Man har med dette givet den samme betydning som Semiramis havde i den babylonske religion.

Jeg vil i den forbindelse gerne sitere fra en artikel af Lars Arne Høgetvet med titlen: Katolisimen er antikristelig: Den stod i bladet Dagen d. 6/10. 88. : "i sit budskab den 25 marts 1987 anmodede pave Johannes Paul den 12. Alle verdens kirker om at forende sig under hans ledelse, da alle viste en fælles hengivelse til jomfru Marie. Paven ser Marie som det som kan knytte alle grupper sammen, noget han utvivlsomt har ret i, Det viser sig nemlig at alle de østlige kirker og den otodokse kirke, deribandt den russiske otodokse kirke, ærer Marie. Desuden sætter muslimerne hende højt.

Paven hævder om Marie at hun er "himmelens port" . Videre siger han: "Tilbedelsen af vor Velsignede Frue er nødvendig til frelse."

I den katolske bønnebog kommer det tydelig frem at jomfru Marie har del i frelsesværket, og at hun som den anden Eva førte ind liv og frelse til menneskene ved sin lydighed. Vi skal i det flg. sitere nogle bønner fra denne bønnebog: "Ligesom Eva bragte ind synd og død, så bringer Marie ind lydighed og liv. Og ligesom vi skylder Eva al vor elendighed, så skylder vi Marie al frelsens velsignelse."

Dette kommer meget tydeligt frem i St. Alfons bøn, hvor der står: "Helligste og ubesmitteligste jomfru ! Å min mor ! Du er min Herres mor, verdens dronning, talsmand, håb og tilflugt for syndere. Jeg, den mest elendige blandt dem alle, kommer nu til dig. Jeg tilbeder dig, store dronning, og takker dig for de mange nådesbevis du har forundt mig i den tid som er gået. Mest af alt takker jeg dig for at du har frelst mig fra helvede, som jeg så ofte havde fortjent. Jeg elsker dig, frue, som er mest værd al kærlighed. Og ved den kærlighed jeg har til dig, lover jeg altid i fremtiden at tjene dig, og gøre det jeg er istand til for at vinde andre for din kærlighed. Til dig sætter jeg al min lid, alt mit håb om frelse. Modtag mig som din tjener og dæk mig og bevar mig under din kjortel, du som er barmhjertighedens mor. Og eftersom de har så stor kraft med Gud, bevar mig fra alle fristelser eller skaf mig i det mindste altid nåde til at overvinde dem. Fra dig beder jeg om en sand kærlighed til Jesus Kristus, og nåden i en salig død. Å min mor ! Ved din kærlighed til Gud bønfalder jeg dig om altid at være min hjælper, men frem for alt i min sidste stund. Slip mig ikke før du ser mig sikker i himmelen, for der gennem endeløse evigheder at velsigne dig og synge din pris. Amen.

I den samme bønnebog findes flg. indvielse til Marie; Min dronning ! Min mor ! Jeg giver mig selv fuldstændig til dig. Og for at vise min overgivelse til dig, indvier jeg denne dag til dig mine øjne, mine ører, min mund, mit hjerte, mit hele væsen uden forbehold. Derfor gode mor, bevar mig, beskyt mig som din ejendom og besiddelse.

I denne bønnebog findes der også et afsnit hvor Marie taler til de troende: "Jeg er den kristnes hjælp. Vil du, mit kære barn, adlyde den hellige katolske kirkes forskrifter og kalde på mig i din nød ? Hvis du vil gøre det, så vil jeg stå dig bi, mit kære barn, og forsikre dig med et sandt moderhjerte at jeg vil gå i forbøn for dig når du er i fare, og vil afvende fra dig al min guddommelige søns vrede og fortørnelse."

I disse bønner kommer det tydelig frem at Marie har del i frelsesværket, og at hun går i forbøn for de troende indfor Jesus. Han bliver uretmæssig fremstillet som en vred, der gerne vil straffe menneskene. Dette er ikke en rigtig fremstilling af Jesus. Jesus er en forsonet Gud.

Når den katolske kirke arbejder med et dogme om at Marie skal have del i frelsesværket, så er dette ingen nye tanker. Det er bare en formalisering af bønner og praksis indenfor den katolske kirke.

Paven kalder også Marie for "Universets dronning", noget som vi i dag genkender fra New Age bevægelsens sataniske virksomhed. En bevægelse hvor feminismen (kvindekulturen), astrologien og satanismen står stærkt.

Tilbedelsen af himmelens dronning forener ikke bare den katolske lære med Babylon og de mange religioner i oldtiden, men den forbinder den med den yderliggående feministiske teologi i vor tid, som ogsån hævder at det er en modergud som er den øverste guddom i verden. Disse yderliggående feministiske teologer ønsker at bytte "Fadervor" med et "Modervor", idet de anser Gud for at være en kvindelig guddom.

Vi skal i det flg. gengive det nyfeministiske "Modervor", som er forfattet af en tysk kvindelig teolog ved navn Elsa Sorge. "Hellige mor, mater-ia. Du er himmel og jord, ild, vand, luft og ånd, den Ene med mange navne, Inanna, Ishtar, Lilith, Eva, Marie, den ekstatiske sammensmeltninge af gudinde og gud, som undfanger alt.

Alt som vi gør af glæde og kærlighed, er dine ritualer. Du elsker os altid betingelsesløs, også når vi vender os bort fra dig.

Du er den rige jord, som ejer sundheden og lykken, som er mægtigere end alle sine skabninger.

Du lærer dine døtre at Du er vor sjæl, som Manden ikke skal træde på med støvler.

Å mor, du er ikke tjenestepige for Hereen, som undertvinger sig jorden og kvinderne. Og du forkaster ingen, for du elsker og forløser Dine døtre og sønner fra kvindeundertrykkelse og slaveri og forvandler undertrykkelse, lidelse og død til nyt , evigt liv.

Salige er de som elsker dig og som lever af din visdom, som forvandler visdom og fortvivlelse og aggression til tillid og eros, som ikke straffer, men tilgiver, som ikke hader, men elsker.

Du er kraften i alt, den vidunderlige skønne, elskede jomfru, den kosmiske Mor til alt levende, den urgamle visdom og kærlighed og tillid og åbenhed, i evig lyksalighed. Amen."

Den yderliggående feminisme i vor tid, som kræver kvindelige præster og hævder at den oprindelige guddom er en Modergud, går tilbage til gnostisismen i oldtiden. Jeg vil i.d.f. siter fra en artikel: Kvindespørgsmålet og nogle ismer, af Odd Sverre Hove. Den stod i "Dagen" i februar 1990: Jeg tillader mig at tage op gnostisismen først. Mange tror at tanken om kvindelige præster er en helt moderne tanke. Men faktum er at der har eksisteret kvindepræst-tilhængere i to perioder i kirkehistorien: I det første århundrede og i det 20. Århundrede.

For min del blev jeg for alvor opmærksom på dette for nogle år siden. Da blev jeg gjort kendt med en lille teologisk afhandling som behandlede spørgsmålet om hvilken slags grundsyn som prægede kvindepræst-tilhængerne på apostlens Paulus`hans tid.

Afhandlingen var skrevet af den finske teolog Jukka Thuren. Jeg hørte den først refereret i et foredrag. Siden læste jeg den i norsk oversættelse. (Se festskrtitet til Sverre Aalen, s. 109 flg.)

Jukka Thurens tese er at kvindepræst-tilhængerene på Paulus`tid var tilhængere af en type gnostisk feminisme. De kæmpede aktivt imod ægteskabet og mente at barnefødseler var noget nedværdigende, åndeløst og forkastelig. De omtolkede bevidst Bibelens fortællinger om Gud, Adam, Eva, Noah, Kain og Kristus. Og tendensen i al omtolkning var bevidst feministisk og gnostisk: det gjalt om at stimulere kvinder til at tage autoritet over sine mænd og få mændene til at sætte sig ved Evas fødder, hvor de ville lære kloge ting af samme slags som Eva i sin tid læret Adam under det berømte frugttræ i Edens have.

Kilden til Jukka Thurens artikel er et gammelt gnostisk skrift som hedder: "Apocrypon Iohanis", et rigtigt ækelt gammelt skrift. Jeg resumerer: "den højeste gud er en usynlig ånd, men billedet røber at hun er en kvinde, faktisk af mandlig og kvindelig slags. Derfor kaldes hun for Far-Moderen", "Altets Mor" og "Sofia". Dertil bærer hun den græske udgave af Eva-navnet: Zoe.

Da Adam blev skabt, blev han skabt i Evas billede, han blev levende ved Evas ånd.

Ved syndefaldet fulgte Adam et klogt råd fra Evas ånd i sit hjerte. Han spiste af træet, og opnåede dermed adgang til mere kundskab fra Evas ånd.

Men Eva-ånden havde fjender som gjore hende til slave af en kvindekrop, og siden gik det endda værre. Eva blev skændet, og mænd begyndte at avle børn med hende. I denne proces tabte Eva meget af Zoe-ånden som boede i hende. I stedet herfor nøjes Evaerne sig med at elske sine mænd og føde børn.

Men helt bedåret blev Eva aldrig. Derfor må den afgørende frelse komme fra kvinder. Kvinderne må omvende sig fra barnefødselens synd, ikke konsentrere sig om mand og barn, men holde sig til den myndige himelske "gnosis", som lidt efter lidt vil genoprette Sofia-billedet i deres hjerte. Eva bør herske over sin mand, hedder det.

Og for manden består altså felsens vej i følge det gamle skrift i at holde sig til Far-Moderens forløsningslære. Denne formidles af en menneskelig Far-Mor i menigheden, den kvindelige præst... (Resyme slut.)"

Indenfor en del retninger i New Age finder vi også en guddom hvor både det mandlige og det kvindelige gudsprins er smelet sammen til en "Fader-Moder-Gud". Thomas Irwing Thompson har i denne sammenhæng lanseret begrebet "Gaia" for denne guddom. Gaia er en jordgudinde i gammel græsk religion.

Bente Muller lader den kvindelige gudinde Era Aquaria beskrive den nye guddom på flg.måde: "... Syng mig solen. Jeg vil danse en sommer ! Den skal jeg elske med dig på konvallsengen til jorden atter skælver under mine glødende lænder...,og rejs dig op et nyt liv af moderkroppens Kristus grav..., tiden er inde til at undfange Regnbuens Barn. En blind verden venter Kristus tilbage iført en ny mandskrop. Den kommer aldrig. Kristus genfødes i enkelt individet. Kristus illusterer den fuldkomne kraft - dualisme, halvt mand, halv kvinde. Den maskuline Gud har fået en hustru."

Det samme kommer også til udtryk indenfor en del af helsekost-bevægelsen. I følge "The Essene Gospel of Peace" bliver det hævdet at der oprindelig var to former for "Herrens bøn". Den ene var til Faderen og den anden var til Moderen. Det som var tilegnet Moderen, lyder som flg.: "Moder vor, du som er på jorden ! Lad dit navn holdes hellig. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske i os som i dig. Som du hver dag sender dine egler, send dem også til os. Forlad os vore synder, som vi også soner alle vore synder vi har gjort imod dig. Led os ikke ind i sygdom, men fri os fra alt ondt. For jorden er din, legemet og helsen. Amen."

I endetiden kan denne kvindelige guddom i både det nyfemistiske "Modervor" og den nye "Fader-Moder - guden" indenfor dele af New Age bevægelsen let kunne forenes med både katolikernes tilbedelse af jomfru Marie og hedningernes tilbedelse af "himmelens dronning".

I tillæg til alt det som vi har skrevet om den tiltagende Marie-dyrkelse, som vi vil få i endetiden, må vi også være opmærksomme på at muhammeddanerne, som i dag udgør ca. 950 millioner mennesker, også anerkender jomfru Marie som Jesu mor, og sætter hende højt i deres religion. Det vil derfor heller ikke være usandsynligt at også muhammeddanerne vil komme til at tilbede jomfru Marie som himmelen dronning og som den øverste guddom.

Som vi allerede har nævnt, vil også Antikrist, når han kommer, tilbede den babylonske gudinde Semiramis. Han vil tvinge menneskene til at tilbede den højeste guddom.

Vi skal som en afslutning på dette kapitel nævne to traditioner som den katolske kirke har hentet fra den gamle babylonske religion. Dette gælder både den titel som paven har. Pontifex Maximus, og det gælder den hovedbeklædning som paven bærer, Mitraen.

Et af mysterierne i den babylonske religion angik fiske-guden, Dagan. Senere blev denne gud også indtroduseret i det gamle Roma. Øverstepræsten til denne fiske-gud blev kaldt for Pontifix Maximus. Denne titel blev først overtaget af Julius Cæsar og senere af paven.

Både de kaldæiske præster i Babylon og fiske-guden Dagan plejede at bære en hovedbeklædning som så ud som et fiskehoved med en åben mund. Denne blev kaldt for en mitra. Dette blev også senere den hovedbekldning som paverne kom til at bære. Den ser ud som en fiskehoved med åben mund.

Af det som er skrevet ovenfor, ser vi af flg. traditioner og læresætninger i den katolske tro og lære går tilbage til den gamle babylonske religion.

a.     Dyrkelsen af jomfru Marie som "himmelens dronning".

b.     Sølibatet for de katolske biskopper og præster.

c.     Skriftemålet. Dette er ikke noget galt i og for sig, men det blev misbrugt i den katolske kirke.

d.     Pavens titel, pontifex maxsimus.

e.     Pavens hovedbeklædning, mitraen.

 

Det gamle babylon skal genopbygges.

Babylon som avr hovedstaden til Nebudkanesar den store, og som nåede sin storhedstid under hans efterkommere, blev erobret at den persiske konge Kyrus af persien i året 539 før Messias. Byen mistede efter dette sin store betydning og blev atter efterhånden lagt i ruiner, så ingen kom til at bo der.

I dag er vi vidner til at dele af byen genopbygges. Dette betyder ikke at Babylon igen skal få den betydning på det religiøse eller det politiske område som den havde i oldtiden, men det betyder at den skal blive et sentrum for den gamle babylonske religion, som skal genopstå, og som Jesus skal ødelægge, når han kommer tilbage.

I endetiden vil vi dermed få 4 tros-sentre i Europa og i Midt-Østen, og det er flg. sentre:

a.     Roma , som vil være sentrum for pavekirken. Byen vil også være hovedstaden for Antikrist i de 3½ første år af hans regeringstid.

b.     Jerusalem, som vil være sentrum for jødedommen. Efter at Antikrist har indvaderet Jerusalem, vil han forsøge at ødelægge gudstjenesten i templet og indføre sin egen religion, hvor Satandyrkelsen vil være et vigtigt element.

c.     Mekka, som vil være sentrum for muhammedanismen, således som den er i dag.

d.     Babylon, som vil være sentrum for den gamle babylonske religion. Vi har beskrevet dele af denne religion i kapitlet: Den oprindelige babylonisme.

Hvad som gælder opbygningen af det gamle babylon, siterer jeg fra Marius Baars bog. Vesten må vælge, s.167, hvor der står: "Babylon den gammeltestamentlige by Babel ved Eufrat, skal efter en Iransk regeringsbeslutning genopbygges. Som det forlød i regeringskredser i hovedstaden Bagdad, anslås prisen for dette prosjekt til 360 millioner dollar. De skal betales af FNs organisation for undervisning, videnskab og kultur (Unesco), og andre internationale organisationer er blevet indbudt til på stedet at få oplysninger om genopbygningen af babylon. Babylon ligger ca. 95 km. Syd for Bagdad. De ældste bygningsanlæg går tilbage til det tredie årtusinde før Kristus. Efter persernes erobring i 539 blev Babylon perserrigets tredie hovedstad." (Denne meddelse går tilbage til 1974.)

De irakiske myndigheder har også planer om at genopbygge det 100 meter høje babelstårn, som Herren måtte ødelægge p.gr. af at menneskene antog sig sin egen religion, og p.gr. af at de nægtede at bebo resten af verden. Menneskene ønskede at slå sig til ro på Sinear-sletten og dyrke de falske religioner, men Herren ønskede at de skulle indtage hele verden. Da menneskene ikke ville leve i samfund med Herrens vilje, ødelagde han byen og tårnet og forvirrede menneskenes talesprog, således at de ikke længere forstod hinanden. Derefter spredte han dem med magt ud over hele jorden.

På denne måde fik herren forhindret at menneskenes onde planer kunne blive realiseret i løbet af kort tid. Herren greb ind i historien og tvang den til at følge de planer som han havde lagt for verden og menneskene: 1.Mos. 11,1-9.

Dette tårn og denne by prøver nu de irakiske myndigheder at genopbygge. Den første fase i genopbygningsarbejdet blev færdig i 1987. Flere paladser og monumenter er allerede genopbygget, blandt dem den græske amfiteater.

Muaid Saeed, som er leder for genopbygningen af Babylon, sagde flg. om prosjektet i 1987: Vi søger at genføre vor ambisiøse program, som går ud på at restaurere hele det 23 kvadtratkilometer store areal hvor oldtiden babylon lå. Dette vil antagelig vare mellem 6 og 10 år...Det har været umuligt at grave flere steder. Vi regner med at kunne afsløre ukendte ting og bringe mere af byens storhed op i dagen under arbejdet."

Den irakiske regering arrangerede en månedslang kulturfestival da første del af restaureringsarbejdet var færdig i september 1987. Samtidig som festival blev åbnet, markerede de irakiske myndigheder syvårsdagen for udbrudet af krigen mod Iran. Kulturministeren sagde flg. i sin tale, da han åbnede festivalen: "det er mere end tilfældigt at denne festevil finder sted samtidig som krigen går ind i sit 8. År Babylon kom ind under persernes kontrol for 2500 år siden, og en persisk konge forlangte byen brændt. I dag genoplever vi Ayatollah Khomeinis aggression (som også er fra Persien). Vi skal gøre det klart for Khomeini at Babylon ikke skal brænde to gange."

Vi gør i denne sammenhæng opmærksom på at det stenlag som genopbydningen benytter sig af, er brbndbart. Ved Jesu genkomst skal denne by brændes op igen. Antikrist skal brænde det moderne Babylon, som er Roma, medens Herren skal ødelægge det genopbyggede Babylon, når han kommer tilbage.

Af disse 4 religiøse sentre som vi har nævnt, er det bare Jesusalem som skal bestå, for den er Guds by og den store konges by. Den store konge, som vi venter på er Jesus fra Naseret, som både er verdens frelser og jødernes konge. Han kommer tilbage om ikke alt for lang tid og opretter riget for Israel. Da først bliver der fred i verden. Men før dette sker, får vi den store skøges og Antikrists fremtræden og styre. De skal styre verden i 7 år. Det bliver ikke noget godt styre eller nogen god periode for menneskene, for Satan er ikke kommet for at gøre det gode, men for at myrde og ødelægge.

I endetiden vil der opstå mange religiøse sentre i verden. Således har det forøvrigt været i hele menneskehedens historie. Vi kan i den forbindelse også nævne at president Sadat havde store pla

ner for at bygge et fredstempel ved Horeb i Sinai. Dette prosjekt , som han kaldte for The mount world peace center (Sinai-bjergets senter for verdensfredes), det skulle ikke bare bestå af et tempel, men af 3 templer. Det skulle indbefatte en moske, en kirke og et tempel. Det var Sadats plan at jøde-,kristendommen og islam skulle forenes i dette tempelkompleks.

Disse planer er udtryk for de verdensvide økumeniske og synkretiske bestræbelser, som mange arbejder med i dag, for at forene de forskellige trosretninger, som vi har, til et verdensomfattende religiøst system. Alt dette

Tager sigte på at ødelægge sand jøde- og kristendom, og lægge vejen åben for Satans planer og for Antikrist.