E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
15 Nov 2013 22:36
Forfatter
David Wilkerson

Dette budskabs titel er ikke en joke. Jeg er ikke spottende. Jeg mener, at Bibelen taler meget klart om dæmonerne på dette område: De kan ikke svømme, fordi de afskyr vand!

" Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne ( tørre steder, eng. oversættelse) og søger hvile, men finder den ikke. (Matt. 12, 43). Urene ånder eller dæmoner flakker rundt på tørre steder, hvor der ikke er noget vand. (Den nye amerikanske oversættelse oversætter 'tørre steder' (dry places) som 'steder uden vand') og resten søger at besætte nogen, at få en krop at leve i - en bolig som er tør, uden nogen former for vand.

Bibelen giver os et meget klart billede af dette i Markus 5. En mand fra gerasenernes land, som var besat af en legion dæmoner (ca. 2000 dæmoner), kommer hen til Jesus. Da dæmonerne så Jesus, råbte en af dem med høj røst: " Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!" (Mark. 5, 7).

Dæmonerne tiggede Jesus om at sende dem ind i en flok svin, som gik og fandt føde på bjergsiden. Jeg tror, at disse urene ånder havde en intention om at drive flokken af svin ud i ørkenen - et tørt sted hvor de kunne vente indtil de fandt nogle andre mennesker at besætte.

Jesus tillod dem at besætte svinene. Men så fortæller Skriften:

" De urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede." Hvilken utrolig scene! Jeg har ofte undret mig over hvorfor Jesus tillod dæmonerne at fare ind i grisene. Hvorfor sendte han dem ikke bare ud i det yderste mørke, hvor de aldrig mere kunne chikanere andre mennesker?

Men faktum er, at Jesus aldrig sagde eller gjorde noget uden at der var en kraftfuld sandhed bag det. Og jeg tror at denne hændelse har stor åndelig betydning for os i dag!

Som jeg nærlæser denne passage i Skriften, hvisker Helligånden til mig: "Dæmoner kan ikke svømme!" Jeg svarede, "Herre, jeg ved ikke hvad det betyder. Vær venlig at vise mig det!" Og Han begyndte at vise mig betydningen af det som Jesus tillod at ske:

Jeg tror at disse svin, som pludselig blev besat, blev tvunget af Helligånden til at løbe hulter til bulter ned ad bjergsiden og hoppe i vandet. Jesus er Herre over hele naturen, og han befalede svinene, "Løb! Tag dem med ned i søen!" Det var enden på denne dæmoniske besættelse. Manden fra gerasenernes land blev frelst og befriet. Men mens svinene løb ned i vandet, løb legionen af dæmoner skrigende af frygt ud til tørre steder, fordi de hader vand!

Dokumenttype
Forkyndelse