Jeg er simpelthen forbløffet over Herrens kærlige reaktion på sorg. Når jeg læser Bibelen, kan jeg se, at intet rører vores Gud mere end når en sjæl overvældes af sorg.
Sorg der defineret som 'dyb sorg' eller 'tristhed, som er forårsaget af ekstreme kvaler, nød eller lidelse'. Esajas fortæller os, at Herren selv er bekendt med denne smertefulde følelse: "(Han er) foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand... " (Esajas 53, 3).
Vi ser et stærkt eksempel på Guds kærlige reaktion på sorg i Markus 5. Dette kapitel omhandler Jesu møde med Jairus, synagogeforstanderen, og en kvinde med kronisk blødning.
Som forstander i synagogen i Kapernaum var Jairus en del at det religiøse system, som havde afvist Jesus. Vi ved ikke hvad Jairus selv mente om Kristus, men vi ved, at han havde oplevet hans helbredende kraft. Det er meget sandsynligt, at det var i Jairus' synagoge, at Kristus helbredte manden med den visne hånd. Og Jairus befandt sig sandsynligvis i mængden da Jesus kastede onde ånder ud, som råbte, "Du er Guds Søn!" (Markus 3, 11).
Jairus må også have kendt til Jesu mægtige værk i andre byer, som Korazin og Betsajda. Han og de andre ældste i Kapernaum brugte deres store indflydelse til at afvise Jesus, hvilket fik Jesus til at sige, "Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag." (Matt. 11, 23).
Men nu, som vi læser Jairus' beretning i Markus 5, så finder vi, at sorg er kommet til forstanderens hus. Hans tolvårige datter lå syg i sin seng "på dødens rand" (Markus 5, 23). Det fik helt sikkert Jairus til tage Jesus op til genovervejelse.