E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
15 Nov 2013 22:51
Forfatter
David Wilkerson

I Johannes Evangeliets 2. kapitel var Jesus og hans disciple inviteret til bryllupsfest i Kana. Jesu familie var også inviteret, kan vi se, idet Jesu mor var tilstede. Maria kom til Jesus med en forespørgsel: "Værterne er ved at løbe tør for vin."

Jesu svar til sin mor synes underligt. Hans sagde, "Min time er endnu ikke kommet."

Hvilken time var det Jesus hentydede til? Han talte ikke om den mørke stund han ville opleve tre år senere ved sin korsfæstelse. På det tidspunkt sagde Jesus, "Min time er kommet."

Men her i Kana talte han om en anden time. Faktum er, at Jesu tjeneste knap var begyndt. Det var det han henviste til, da han sagde til sin mor, at hans time endnu ikke var kommet. Men kort efter udvirkede han et mirakel: han forvandlede mirakuløst seks store tønder vand til vin.

Lad mig spørge dig: Har du nogensinde undret dig over hvorfor Jesus ventede med at udføre dette mirakel? Han ventede til hver en flaske og hvert et glas var tømt, selv om de bekymrede værter stod der og vred sine hænder.

Jeg siger dig, Jesus ventede med vilje på at alle menneskelige ressourcer svigtede og opgav. Han ventede til intet andet kunne løse problemet end et mirakel. Det var da Guds time kom.

Dokumenttype
Forkyndelse