Jeg ønsker du skal huske en bøn, som Paulus bad for menigheden. Han bad: "Må Gud åbenbare for dig, ikke kun Kristi storhed i fortiden men også hans storhed. lige nu"
Den specifikke bøn lød således: " Jeg beder om.... jeres hjertes øjne (bliver) oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke." (Ef.1, 18-19).
Nutidens menighed har en stor ærefrygt for den Jesus, som vandrede på jorden. Jeg refererer til galilæeren, Marias søn, læreren og udvirkeren af mirakler. Vi bliver aldrig trætte af at høre beretningerne om Jesus Kristus af Nazareths storhed.
Vi elsker at minde os selv om hvordan Jesus uddrev de onde ånder, og stod stærkt imod alle fristelser. Han åbnede de blindes øjne og ører. Han fik lamme til at gå og helbredte visne arme. Han helbredte de spedalske og forvandlede vand til vin. Han bespiste folkeskarerne med nogle få fisk og brød. Og mere end én gang oprejste han de døde.
Men på et eller andet tidspunkt i historien begyndte de kristne at begrænse den nuværende kraft, som vores mægtige Frelser har. Menigheden udviklede en teologi, som gjorde Kristus til Gud over det åndelige men ikke over det naturlige.
Lad mig give dig et eksempel. Nu om dage tror vi at Jesus kan tilgive os vores synder og fjerne vores skyld. Vi tror, at han kan give os fred og glæde og endog evigt liv. Og det gør han alt sammen i det skjulte, i den usynlige verden.
Men ikke mange af os kender Jesus som Gud over den naturlige verden vi lever i. Vi kender ham sjældent som Herre over vores daglige gøremål, som Gud over vore hjem, børn, ægteskab, job og regninger.
Paulus siger til os, at vi behøver en åbenbaring af Jesu kraft efter den tid hvor han blev oprejst fra de døde. Og lige nu sidder Jesus ved Guds højre hånd, men al magt i himlen og på jorden givet til ham. "Alt har han lagt under hans fødder." (1, 22).
Som jeg læser dette vers nu, så taler Helligånden en kraftfuld sandhed til mit hjerte: "Jesus har aldrig været mere magtfuld end han er lige nu." Og han er desuden, ifølge Paulus: " Højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende." (1, 22).
Hvis vi virkelig tror dette, har det en utrolig indvirkning for os. Ser du, Kristus fra Galilæa gav ikke op overfor døden. Faktisk er der ikke noget større bevis på Jesu kraft end når han besejrede døden. Han demonstrerede igen og igen at han har al magten over døden.
"For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil." (Johs. 5, 21). Jesus påstod ikke kun at have magt over døden ved at sige, "Jeg er opstandelsen og livet," Han beviste det!