Jesus sagde, "Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!" (Johs. 14, 27). Kristus delte disse ord med sine disciple aftenen før han blev korsfæstet. Det skulle trøste dem og give dem tryghed i det, som ville blive deres tros mørkeste timer. Siden den tid har kristne gennem tiderne fundet trøst i disse ord af Jesus, og ordene har holdt dem fast gennem de sværeste prøvelser.
Men i dag har mange Kristne bekymrede hjerter og de lever i angst. Jeg ved fra breve, som bliver sendt til vores menighed, at mange troende i det skjulte er plaget af panik, uro og søvnløse nætter.
Kristus tilføjer endnu en forsikring i det samme vers: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver." Men mange kristne synes det er umuligt at opnå fred i sindet. For mange kommer og går freden, og efterlader dem bekymrede, rastløse og stressramte.
I Lukas Evangeliet, sagde profeten Zacharias om den kommende Messias, "Han (Herren) tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage."(Lukas 1, 73-75).
Her er en af de primære årsager til at Jesus kom til Jorden og døde for den syndige menneskehed: at vi må vandre med Gud uden frygt, og nyde hans fred hele vores liv. Det synes umuligt når vi står overfor katastrofer, trængsler og dyb sorg, og i perioder med lidelse, prøvelse og usikkerhed. I disse stunder føler vi os overvældet og frygten griber os om hjertet. Hvordan kan vi bevare freden når alt synes ude af kontrol?
Zacharias sagde dette om Messias: "For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej." (1, 79 - min fremhævelse). Han sagde, at Jesus ville lede os ind på fredens vej - ikke ind i rastløshed, tomhed eller frygt, men ind i ro og hvile. Det er hans løfte, men for nogle synes den vej at være lige det modsatte.
Skriften kalder Jesus for Fredsfyrste. Og ved hans fødsel sang englene, "Fred på jord!" Apostlen Paulus beskriver de gode nyheder om Kristus som "fredens evangelium." Jesus selv sagde, "For at I skal have fred i mig." Johs. 16, 33). Fred er ganske enkelt det evangeliet handler om. "Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus." (Ap. Gern. 10, 36).
Når Paulus skitserer den måde hvorpå vi skal tjene Herren, så inkluderer det at vandre i Guds fred: "For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse."(Rom. 14, 17-19 - min fremhævelse).
I denne verden vil vi møde modgang, forfølgelse og voldsomme prøvelser, "og trængt indefra af frygt.", som Paulus skriver i 2. Brev til Korintherne 7, 5. Vi vil blive fristet og vi vil lide. Modgangens vinde vil forsøge at blæse vores troens hus omkuld, som vi har bygget på Jesus, vores frelses Klippe.
Men vi skal stadig tjene ham i retfærdighed, fred og glæde i Den Hellige Ånd. Paulus' bøn for menigheden var denne: "Fredens Herre give jer freden, altid og på alle måder! Herren være med jer alle!" (2. Thess. 3, 16). Tænk over det: fred i alle vores omstændigheder!