I skrivende stund er hele verden bange, rådvild og forvirret. Selv de mest overgivne kristne tænker over alle de begivenheder, som hurtigt udfolder sig. Er det der sker profetisk?
Jeg hører fra troende alle steder fra, som stiller et spørgsmål, som jeg selv har spekuleret over: "Befinder vi os i den allersidste tid i menneskehedens historie?" Jeg ved det ikke. Enhver tanke om det er kun spekulation. Men en ting er sikker: Vi har set en acceleration i verdensbegivenhederne som aldrig før.
Den Store Depression i 1930'erne anses for at være den værste økonomiske situation nogensinde. I dag er der mange økonomer som mener, vi står på grænsen til en depression, som langt vil overgå det værste vi endnu har oplevet. Der er en fornemmelse for fare i luften. Mange føler, at verden har kurs mod afgrunden, og det er for sent at vende om. Der tales om krig, raceuroligheder, hellige krige. Er det de dage, som Jesus forudså, hvor menneskers hjerter vil svigte af frygt, når de hørte om de frygtelige ting, som vil komme over jorden?
Kan vi være den generation, som vil opleve Jesu genkomst? Er vi kommet til det punkt i historien, hvorom det siges, "Denne generation skal ikke forgå før alle disse ting er sket?"
Jeg tror, vi nærmer os Herrens Dag. I min ånd er jeg overbevist om, at vi kommer til at blive vidner til megen lidelse og store trængsler.
Der vil blive vendt op og ned på verden når selveste jordens fundament rystes. "Jorden brækker og slås i stykker, jorden ryster og gennemrystes, jorden rokker og bryder sammen; jorden raver som en beruset, den svajer som et vagtskur. Dens synd hviler tungt på den, den falder og rejser sig ikke igen." (Esajas 24, 19-20).
Ifølge Esajas, vil jorden ikke blive revitaliseret, med destrueret. Profeten talte ikke om dette i åndelig betydning, men helt konkret. Han mente det bogstaveligt når han sagde, at latteren ville høre op, forvirring vil råde og huse lukket ned. "I gaderne lyder klageråb over vinen, al glæde er forsvundet, fryden i landet er borte... Himlens vinduer åbnes, og jordens grundvolde skælver." (Esajas 24, 11 og 18).
Når sådanne tider kommer, hvad vil der så ske med Jesu sande efterfølgere? Hvis verdenssituationen til stadighed bliver værre, indtil Esajas' profeti er opfyldt - hvis vi kommer til at gennemleve nogle, eller alle disse ulykker - hvordan vil Gud så tage hånd om os?