E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
27 Nov 2013 00:08
Forfatter
David Wilkerson

Men det er sket, for at det ord, som står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: "De hadede mig uden grund." (Johs. 15, 25).

Jesus sagde, han kom for at frelse de fortabte. Det var den samme mand, som havde magten til at byde over stormen og bølgerne. Kristus kunne til enhver tid have sendt ild fra himlen for at ødelægge de onde. Men i stedet kom han som en ydmyg tjener.

Evangelierne fortæller os, at han lyttede tålmodigt til folkenes hjerteskærende skrig. Mange tryglede Kristus om at udfri dem fra deres trængsler. Og han imødekom deres behov. Han helbredte de syge, åbnede blindes øjne, fik døve ører til at høre, løsnede stumme tunger og fik krøblinge til at gå. Jesus satte de bundne fri af alle lænker. Selv døde oprejste han.

Selv ikke-troende indrømmer: Der er ingen, som har elsket menneskeheden mere end Jesus. Han sørgede over folkene. Han så dem som fortabte får, som havde brug for en hyrde.

Sandheden er, at ingen burde være mere æret, respekteret og elsket end Jesus Kristus. Han burde være æret og højt respekteret af hele verden. Han udførte barmhjertighedsgerninger for de mennesker, han mødte. Han græd over verdens åndelige blindhed, og han gav sit liv for alle.

Dokumenttype
Forkyndelse