Jesus sagde, “Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!" (Johs. 14, 27). Kristus sagde disse ord til sine disciple aftenen inden korsfæstelsen. Det skulle give dem tryghed og vished i det, som ville blive de mørkeste timer i deres trosliv. Siden da har kristne gennem tiderne fundet ro i disse ord fra Jesus, og det har opretholdt dem i deres sværeste stunder.
Men i dag har mange kristne urolige og bekymrede hjerter, og de lever i frygt. Det ved jeg fra de mange breve, som vores tjeneste modtager. Mange troende er i det skjulte plagede af panik, uro og søvnløse nætter. Men Jesus kommer med en anden forsikring i det samme vers: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer." Men mange kristne synes ikke at være i stand til at finde fred i sindet. For mange er fred noget der kommer og går, og det efterlader dem bekymrede, urolige og stressede.
I Lukas Evangeliet siger profeten Zakarias om Messias' komme, “Den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage." (Luk. 1, 73-75).
Det er en af de primære årsager til at Jesus kom til jorden og døde for en syndig menneskehed: at vi kunne vandre med Gud uden frygt, og nyde hans fred hele livet. Dette synes umuligt, når man står overfor ulykker, trængsler og frygtelig sorg, og når man befinder sig i perioder med lidelse, prøvelse og usikkerhed. I tider som disse føler vi os overvældet og frygten griber vores hjerter. Hvordan kan vi forblive fredfyldte, når alt synes ude af kontrol?
Zakarias sagde dette om Messias: "... solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej." (1, 78-79, min fremhævelse). Han sagde, at Jesus vil lede os alle ind på fredens vej - ikke ind i uro og tomhed, men ind i ro og hvile." Det er hans løfte, men for nogle synes den vej at være lige det modsatte.
I denne verden vil vi stå overfor trængsel, forfølgelse og strid, "Udefra af strid, indefra af frygt," som Paulus siger i 2. Kor. 7,5. Vi vil blive fristet og vi vil lide. Men vi skal stadigvæk tjene ham i retfærd, i fred og glæde i Helligånden. Paulus' bøn for menigheden var om fred under alle omstændigheder: "Fredens Herre give jer freden, altid og på alle måder! Herren være med jer alle!" (2. Tess. 3, 16).