Da Paulus var på vej til Jerusalem i Apostlenes Gerninger kapitel 20, standser han i Efesus. Der indkalder han alle kirkens ledere til et særligt møde. Alvorligt fortalte han disse troende fra Efesus, "Og se, jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget." (Ap.G. 20:25). 

Så gav Paulus sit sidste budskab til efeserne. Han sagde til dem, "Jeg har været sammen med jer før, og I ved hvad jeg står for. Jeg har tjent jer i ydmyghed og med tårer. Jeg har prædiket ordet i jeres kirke, og fra hus til hus. Jeg har gjort det hele under store prøvelser og forfølgelse. Og jeg har ikke holdt noget tilbage for jer." Så med tårer gav han dem denne nøgterne advarsel: " Jeg har nu i tre år advaret jer nat og dag, med tårer, om hvad jeg ser, der kommer til kirken efter jeg er borte. Nu vil jeg, at I skal høre denne advarsel endnu engang." (Se Ap.G. 20:31). 

Hvad så Paulus komme? Hvad fyldte ham med en sådan sorg, at han ville tilbringe tre år med at græde over denne kirke? Hvilken kommende tragedie havde han advaret dem om så mange gange, både offentligt og privat, i deres kirke og i deres hjem? Hvilket problem kunne ryste denne bedende, hellige mand så dybt? 

Paulus' bekymring drejede sig ikke om et udbrud af begær, eller ægteskabsbrud, eller skilsmisse, eller druk. Hans advarsler var ikke om kommende forfølgelser fra samfundet eller regerings begrænsninger på dem. Han advarede dem ikke om et udbrud af fordærv, eller homoseksualitet på prædikestolen, eller tegn på moralsk forfald, eller arbejdsløshed og fattigdom, eller terrorisme og krige. 

Kort sagt, Paulus' advarsler drejede sig ikke om det kaos, der foregik uden for kirkedørene. Nej, Paulus sørgede over, hvad han så, der ville komme inden for murene i Guds hus. Han advarede efeserne om det, han forudså ville komme over præsteembedet, over hyrderne i særdeleshed. Og disse advarsler var om de ødelæggelser, der skulle komme ved bedragernes hænder, som ville oversvømme kirken. 

I sit sidste budskab, var Paulus' opmærksomhed ikke rettet på kirkevækst, eller præsters personlige kampe, eller troendes prøvelser og fristelser. Nej, Paulus dybe hjertesuk var, "Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod." (Ap.G.20:28). Med andre ord: "I tilsynsmænd, I biskopper, I ledere - giv jeres hjord føde, for at forberede dem. Fyld dem med Guds rene ord. …"Glubske ulve og bedragere vil komme, og de vil gå målrettet imod de svage får." "For jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare flokken, og af jeres egen midte, skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. Vær derfor årvågne… (Ap.G. 20: 29-31). 

På det punkt påpegede Paulus for dem, "Lige nu er I en velsignet kirke. I er trofaste, et kraftfuldt troende legeme. I har et stærkt fundament." Kristus ville også senere i Johannes Åbenbaringen sige dette om efeserne. Han sagde til dem: "I er tålmodige og frugtbare. I finder jer ikke i det onde, og I afslører alle falske prædikanter." 

Og dog i henhold til Paulus, "Så velsignede I er, jeres kirke vil ikke blive skånet, med mindre I agter på mine advarsler. I kommer til at se et ugudeligt, fordærvet præsteskab opstå og gøre denne flok til en handelsvare. Kristus gav efeserne den samme advarsel. I Johs. Åbenbaringen kapt. 2, vers 4: "…du har svigtet din første kærlighed. Omvend dig, ellers tager jeg lysestagen bort, dit skinnende vidnesbyrd overfor verden." 

Hvorledes mistede disse troende fra Efesus deres første kærlighed? Hvorledes bliver en kirke død? Det skete helt klart, fordi deres præster og ledere ikke vogtede fårene. De var ikke omsorgsfulde, og lod ulvene få adgang til flokken. Da disse ulve kom ind, opslugte de fårene, de sparede dem ikke. 

Kort sagt infiltrerede et forvrænget evangelium kirken, og fejl blev lært. Snart blev renhjertede troende ført vild gennem et forfærdeligt bedrag. I årevis havde denne trofaste kirke været omhyggelig med at bedømme, hvad der var evangelium, og hvad der var kødeligt. Men nu var de samme troende blevet ledt ind i et let evangelium som tilfredsstillede kødet, og de blev draget bort fra Kristus. 

I dag er Paulus borte og ulvene og de fordærvede kommet ind. 

Disse ulve og fordærvede har invaderet Guds hus. Og de bedrager præster og forsamlinger over hele verden. Overalt hvor jeg rejser ser jeg forhærdede prædikanter splitte hjorden og sprede fårene. 

Jesus advarede også om deres komme: "Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubende ulve (Mat. 7:15). I henhold til Kristus, vil grådige prædikanter og lærere komme klædt som Guds får. De vil optræde som lysets engle, og de er kommet for om muligt at bedrage endog de udvalgte. Halvfems procent af hvad de siger lyder lige som det sande evangelium, men de bruger Guds Ord, som en kappe over deres bedrag. 

Profeten Ezekiel taler om disse ulve, at der er en sammensværgelse af hendes profeter i deres egen midte: "Fyrsterne er som brølende løver på rov; de tilintetgør sjæle, tilriver sig gods og guld og gør mange til enker deri. Præsterne øver vold mod min lov vanhelliger mine hellige ting og gør ikke skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke forskel mellem rent og urent og lukker øjnene for mine sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem. Fyrsterne er som ulve på rov; de er ivrige efter at udøse blod og tilintetgøre menneskeliv for at skaffe sig vinding… Den arme og fattige gør de uret…" (Ezekiel 22:25-27-28-29). 

Vis mig en prædikant som aldrig afslører synd - som aldrig viser mennesker forskellen mellem det hellige og verdslige, som ikke omtaler omvendelse eller dom, men i stedet siger Gud ønsker at gøre dig rig og fremgangsrig - ja, jeg vil kalde sådan en mand, for det han er. Han er en ulv. Og han har udskiftet korset med kontanter. Lad mig beskrive sådan en moderne ulv af i dag. Manden, jeg tænker på, er en af de bedre-kendte fremgangs-prædikanter i Amerika. For nogle uger siden lød hans budskab: "I har hørt om Jesu komme. I har hørt, at han kan vende tilbage når som helst. Jeg siger jer, det er umuligt. Han kan ikke komme, før end I har fremgang - før end I får jer en dejlig bil, før end I har det hus, I drømmer om. Han kan simpelthen ikke komme, før end det sker." 

For nylig så jeg en video, der var sendt til mig fra en fremgangs-konference. På den blev teologien fastslået: "Find den mest velstående prædikant, I kender til og giv ham penge. Hans velsignelse vil så flyde ind i jer." 

En fremgangs-prædikant stod på platformen og beskrev sine biler, sin flyvemaskine, sit hus, sine diamanter og en hund som han have købt for 15.000 dollars. Han erklærede: "Jeg vil bygge et hus, som Salomon ville være stolt af. Og når folk i min by ser mit hus og min Rolls Royce, så vil de vide, at der er en Gud i himlen". 

Mens han talte, vandrede folk op og proppede penge i hans lommer. Andre gik frem og lagde penge på scenen. Atter andre kastede penge til ham. Så begyndte en sang, den hed "Løb efter Pengene". Nogle lå slået til jorden, mens andre løb rundt i salen, mens de sang "Løb efter Pengene". 

I elskede, det chokerer og forbløffer mig, hvordan bibeltroende pastorer og kristne kan blive så bedraget. Selv i vor kirke er der nogle medlemmer, der har delt bånd ud med budskaber af den ulv, der underviser, at "Jesus ikke kan komme før end I er rige." Hvilken forfærdelig blasfemi! Jesus sagde selv, at vi skulle forvente og spejde efter hans komme, og at han ville komme pludseligt som et lyn, når vi mindst ventede ham. 

Åh, hvor er kirken blevet blind. Og hvor er mange hyrder blinde nu. Kirker, der engang troede på ofret, selv-fornægtelse og at bære sit kors er blevet korrumperet af kødet. Deres fokus er nu helt og holdent på selvet, på materielle ting, på det gode liv, ikke på det hellige liv. 

Profeten Jeremias beskriver ulvene som kommer, at de er "Som et bur fuldt af fugle, således er deres huse fulde af svig; derfor blev de store og rige. De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde ord; De hævder ikke den faderløses ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres ret. Skulle jeg ikke hjemsøge sligt? Lyder det fra Herren; skulle min sjæl da ikke tage hævn over sligt et folk? Gyselige, grufulde ting går i svang i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når enden kommer?" (Jeremias 5:27-31). 

Ifølge Jeremias skaber disse ulve deres formuer på ryggen af de fattige og trængende. En prominent, kendt evangelist sælger "helbredelse for kræft" for $1.000,-. For $500,- kan hvem som helst komme frem og modtage forbøn for hvilken som helst sygdom. Men forbøn for kræft koster $1.000,-. 

Det er alt sammen en stank i Guds næsebor. Og han lader mig sige til dig, hvor det ender: Vi tjener en tålmodig Gud, som ikke vil ødelægge eller dømme nogen, som uvidende er blevet draget ind i en fælde. Han vil advare og korrigere sine får. Men den dag kommer, når han vil sige til disse ulve, "Nu er det nok! I skal ikke længere udplyndre enker. I skal ikke længere tillades at bruge min Søns blod som en indtægtskilde for at tilfredsstille jeres begær. I skal ikke længere tillades at rejse rundt i hele verden og prædike en materialistisk Kristus. Jeg vil gøre det således, at I går fallit og afsløre hver eneste ulv i fåreklæder. Meget snart vil de penge, der nu flyder ind til jer, tørre fuldkommen ud." 

Hver eneste af Herrens hyrder er blevet pålagt at vogte hans hjord mod ulvene. 

Hvem går ulvene efter? De går på rov efter de svage, underernærede får. De udsøger sig dem, der ikke kender deres bibel og er fanget i et selvisk evangelium. Det er derfor, at Paulus' advarsel er krystalklar: "Pastorer og ledere, vogt jer. Og vogt hjorden, som I er blevet kaldet til at føre opsyn med. Giv føde til Guds kirke." Vi hyrder er beordret til at fylde hjorden med Guds rene Ord. Kun da vil de være i stand til at skelne, hvad der er fra Helligånden, og hvad der er fra ulven. Jeg spørger dig/jer: Hvad skulle være enhver sand hyrdes anliggende i denne nation? Det burde ikke være en eller anden ny måde til at lokke folk til at komme i kirke. NEJ! Præsterne skulle være overvældet af den bekymring, der sønderbrød Paulus' hjerte. Gud lagde den samme bekymring på profeten Amos' hjerte: Faren for en hungersnød efter Guds Ord. 

I Amos' dage, blev Israel helt optaget af shekelen, eller penge og materialisme. I mellemtiden blev de fattige foragtet. Enhver som ikke havde succes blev hånet, Så Amos råbte, "Hør I, som knuser de fattige….og gør shekelen stor…..gør vægten falsk…..gør det af med de arme i landet. (I) køber de fattige for sølv, og den trængende for et par sko…. Herren har svoret….Sandelig jeg vil ikke glemme én eneste af deres gerninger. (Amos 8:4-7). 

Amos så ulve gå på rov hos enkerne og de fattige, idet de tog deres sølv eller udkomme fra dem. Og han råbte: "I tager skoene af enkerne. I røver de fattige." Jeg ser de samme ting ske i dag. En ulv - en konsulent i en menighed - sagde til vores revisor, "Hvis nogen sender jeres menighed en gave, send dem så straks en opfordring til at give." Med andre ord: "Det er ligegyldigt, hvem der sender pengene ind. Lad enker og ældre, som støtter dig give mere endnu, hvis de vælger det. Bare få de størst mulige gaver, som I kan." Nej, det vil aldrig blive sådan! I dag er den rådgivers forsamling nær sammenbrud. 

Hvordan reagerede Herren på sådan en grådighed i Israel? Han sagde til Amos: "Se, dage skal komme, lyder det fra den Herre Herren, da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød, ikke tørst efter vand, men efter at høre Herrens Ord. Da vanker de fra hav til hav, flakker fra nord til øst for at søger Herrens Ord, men de finder det ej. Den dag vansmægter af tørst de fagre jomfruer og unge mænd, (Amos 8:11-13). Hovedindholdet i, hvad Gud sagde, var, "Fortsæt, gå efter shekelen. Foragt de fattige, de trængende, enkerne, de gudfrygtige. Men jeg vil sende hungersnød over jer og jeres hjord. Og I vil sulte efter et Ord fra himlen. I vil løbe mod øst og mod vest, og prøve at finde et Ord fra mig, men der vil ikke komme noget Ord." Sådan er det også i dag, Herren vil lukke himlen for enhver hyrde, der går efter shekelen. Enhver velsignelse, der har flydt vil snart tørre ud. Og i svære, vanskelige tider vil de tørstige hjorder, der følger de ulve, spredes, når de løber og spejder efter et Ord fra Gud. 

I elskede, jeres himmelske Faders ene store anliggende er, at intet "andet evangelium" fører os bort fra korset. Jeg kender mange kristne, hvis tro har lidt skibsbrud, fordi de havde fået et smigrende ord for år tilbage: "Du vil få en stor menighed. Du vil komme til at vinde tusinder af sjæle for Herren." Ikke et af disse ord gik i opfyldelse. Og nu er de får fuldkommen modløse og deres tro er som en bunke aske. Hvis du skal modtage et Ord fra Herren, så lad det være fra skriften. Lad det være i den dyrebare tid i lønkammeret med Jesus. Lad dine nærmeste gudfrygtige venner prøve Ordet med dig for at bekræfte det. Ellers vil du, hvis du tillader hvad som helst at komme i vejen for det sande evangelium, ende i hungersnød. 

Paulus advarer om et endog farligere angreb mod Kristi kirke. 

Paulus sagde til efeserne, "Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig." (Ap.G.20:30). Det græske ord for "perverse" betyder her egensindig, hårdnakket at fremme en vildfarelse. 

Paulus advarede, "Nogle af jer, der har myndighed, vil bringe et fordrejet evangelium. I vil præsentere en forfalskning af det rene, sande evangelium." Hvad talte Paulus om? Hvorledes kunne dette overhovedet ske mellem lederne i denne kirke? Bemærk, nu talte Paulus ikke om ulve eller de, som røvede enkerne. Han sigtede ikke til dem, der foragtede de fattige. Nej, Paulus henviste til præster, som kryber sammen og trækker sig tilbage og de prædiker ikke Guds fulde evangelium. Han talte om dem, der præsenterede et udvandet evangelium, et halvt evangelium, nemlig kun en del af Guds Ord. Paulus erklærede til disse mænd, "Derfor vidner jeg for jer på denne dag, at jeg ikke er skyldig i nogens blod." (Ap.Gern. 20:26.) Med andre ord: "Jeg er uskyldig for Herren, fordi jeg ikke tilbageholdt noget, da jeg prædikede Guds Ords hele sandhed for jer." Så hvad er "Guds fulde råd", som Paulus refererer til her? Kort sagt, Guds fulde råd omfatter skriftens svære emner, ikke kun velsignelserne. Det omfatter prædikerne om syndens betydelige syndighed. Det betyder at prædike om helvede, om Kristi komme, om dommens dag, der kommer. Det betyder at prædike et budskab om Guds sorg over synd, om anger og omvendelse, om at forsage synden. Det er at prædike et offensivt evangelium om Kristi blod. Det er et budskab, om at tage korset op, et budskab om selvfornægtelse, om opofrelse, om at dø med Kristus. Det er et evangelium om hellighed og adskillelse fra verden. 

Visse præsteembeder i dag er viet til at fremme, hvad de kalder et "venligt" evangelium, hvilket betyder et, der er ikke anstødeligt. Ordbogen definerer "venligt" som varmt, trøstende, noget, der ikke forstyrrer. Selvfølgelig tror jeg, at Jesu Kristi evangelium er trøstende og helbredende. Det er de gode nyheder - sandelig de mest storslåede, mennesket nogensinde kan høre. Og som evangeliets budbringere skal vi prædike opmuntring, håb og tro. 

Men hvis vi giver agt på Paulus' advarsel, så er vi kaldet til at prædike hele evangeliet, og "hele evangeliet" indbefatter et anstødeligt budskab, et Ord, der er provokerende og domfælder ethvert syndigt hjerte, det gælder så vel troende som ikke troende. I henhold til Peter, er Jesu Kristi evangelium "en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod Ordet tager de anstød"…..(1.Peter 2:8). Men det "venlige" evangelium, som bliver præsenteret i dag, afviser at gøre det. Sådanne prædikanter bringer sjældent mennesker til et punkt, hvor Helligånden overbeviser om synd. Kan I forestille jer, Paulus forkynde et budskab, der udelukkede kaldet til at fornægte selvet? Aldrig!! Det "venlige" evangelium er ikke andet end et udvandet budskab, et lunkent, der fuser af, et, der skal tiltrække de størst mulige skarer. 

Det er tragisk, at det aldrig konfronterer problemet, som driver alle mennesker til korset: synd. I stedet gemmer det sandheden, den eneste sandhed, der er givet for at sætte mennesker i frihed. 

Når jeg læser Paulus' advarsel, skælver jeg for, hvad jeg ser, der kommer til at ske i vor tid. 

Jeg er fast besluttet på at prædike hele Guds råd til den dag, jeg går hjem for at være med Herren. Og det vil jeg gøre på grund af Guds advarsel til alle prædikanter i Ezekiel 33: "Herrens Ord kom til mig således: "Menneskesøn, tal til dine landsmænd og sig: Når jeg fører et sværd over et land, og folket i landet tager en af deres midte og gør ham til deres vægter, og han ser sværdet komme over landet og støder i hornet og advarer folket, men den, der hører hornets klang, ikke lader sig advare, og sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans blod over hans hoved. Han hørte hornets klang uden at lade sig advare, hans blod kommer over hans hoved; Men den, som har advaret, har reddet sin sjæl. Men når vægteren ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så at folket ikke advares, og sværdet kommer og river en af dem bort, så rives han vel bort for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et Ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl. (Ezekiel 33:1-9). 

Som en prædikant af Guds Ord, skal jeg advare de onde, eller Herren vil holde mig ansvarlig for deres blod. Det er ikke mærkeligt, at Paulus siger til efeserne "…at jeg ikke er skyldig i nogens blod." Han kendte til Guds advarsel til prædikanter i Ezekiel 33. Jeg prædiker i en kirke, hvor mennesker kommer fra alle slags livsforløb: transvestitter, der lever i et personligt helvede, skuespillere og skuespillerinder, der drukner deres fortvivlelse i alkohol og stoffer, desperate forretningsfolk på kanten af selvmord. Når jeg ser på disse lidende synderes ansigter, hvor kan jeg så blive bange for at give dem sandheden? Hvorledes kunne jeg holde noget af Guds Ord fra dem, idet jeg ved, at den eneste sandhed, som vil tale til dem, er Jesu Kristi blod og Kristi kors? 

Mit budskab vil til tider støde syndere og dem, der går på kompromis. Men jeg vil ikke have nogens blod på mine hænder på dommens dag. I vil måske tænke, "Alt, som du fremfører, er fra Det gamle Testamente. Det gælder ikke for denne nådens dag." Hvis det er sandt, så tog Jesus fejl, da han citerede Esajas og de andre profeter. Og det samme gælder for Johannes Døber og apostlen Paulus. Peter skriver, "Om ham vidner alle profeterne"… (Ap.Gern. 10:43). 

Her er Jesu egne Ord om emnet: "Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Men den, som er lejesvend og ikke hyrde, hvem fårene ikke hører til, han ser ulven komme og forlader fårene og flygter -- og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hverandre -- ." (Johs. Ev. 11-12). 

Jesus siger, at den gode hyrde lægger sit liv ned for fårene. Hvad betyder det nøjagtigt for en Herrens tjener i dag? Det betyder at lægge al stolthed ned, al menneskefrygt, og det at prøve at gemme sig for at undgå at prædike Guds fulde råd. Det er en betingelse til enhver hyrde, som er kaldet til at give hjorden føde. Lad mig nu give jer nogle gode nyheder. 

Jeg ser Gud rejser en hellig rest af gode hyrder. 

Disse hyrder søger Gud med frisk flid. De er hengivne præster, unge og gamle, som ikke vil tillade nogen ulv at røre deres hjord. Når disse hyrder ser sig om og ser på kirken i dag, er de syge og trætte af al den overdrivelse, de ser. De græder, når de ser, fårene blive spredt til højre og venstre, fordi de ikke har nogen sand hyrde. Disse gudfrygtige hyrder har ét anliggende: De er besluttede på at give føde til deres hjord, Guds rene Ord. De nægter at bygge deres egne drømme på ryggene af fattige eller svage får. I stedet kommer de til prædikestolen med et frisk Ord fyldt med Helligåndens ild. De ved, at det er det eneste, der vil bevare deres hjord i de vanskelige dage, der kommer. 

Min søn Gary og jeg møder disse hengivne hyrder over hele verden, når vi afholder præstekonferencer. De er kørt trætte af menneskeskabte koncepter og fiduser. Alt hvad de ønsker er at høre fra Gud. De ved, at denne verden haster mod dom, så de vil prædike med Helligåndens ild. De konkurrerer ikke mod hinanden, eller prøver at blive religiøse stjerner. De ønsker ikke at blive fundet på jagt efter tåbelige drømme, når Gud ryster alt, der kan rystes. 

Jeg tror at snart, på én eneste dag - en terrorens og panikkens dag - vil Gud omstyrte alle falske, forvrængede evangelier. Han vil lukke alle kirker, som lefler for kødet. Åbenbaringen siger, at på én time vil Babylon falde. Da er det, jeg vil se Gud få alle disse "ulve-menigheder" ødelagt. 

I deres sted vil der opstå et legeme af overvindere. Disse Guds tjenere vil være frygtløse, hellige, fuldt beredte, fordi de var fuldt advarede. Da er det, vi vil se Guds herlighed vende tilbage til hans kirke. Halleluja!