Nogle mener, at man sagtens kan adskille "gymnastik-delen" og "den åndelige del" fra hinanden i Yoga, og at det dermed hverken er skadeligt eller farligt at dyrke. På baggrund af denne misforståede opfattelse, kan man desværre også opleve, at selv kirker og andre kristne lovpriser Yoga højt! Faktisk er begrebet “Faith-Yoga" opfundet, så det pludselig bliver mere legitimt at dyrke yoga… Problemet er bare, at når hver eneste øvelse indenfor Yoga direkte er designet til at åbne for den okkulte spirituelle bevidsthed (det 3. øje), kan man ikke "bare" bruge Yoga som en alm. gymnastikform. Kigger man nærmere på øvelserne, vil man også kunne se, at mange af stillingerne faktisk er udført i "lovprisningstilstand", hvor man står i "modtager-position", i "bøn" eller "underordnelse" til noget større.
Og nej, man kan ikke bare putte Jesus ind i sin "bøn" og så lave sin Yoga som alm. gymnastik, for så står man med et ben i hver lejr. Vi kan læse i Bibelen (Jakobs Brev kap 4 v 8): "Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud."… man kan ikke blande tingene. Det er enten eller…!! Klik her for at læse mit indlæg om Christfulness, hvor man netop bruger den hinduistiske meditationsform “Transcendental Meditation", men blot erstatter deres mantra med “Jesus-bønner".
Professor i Yoga Filosofi, Subhas W. Tiwari, ved “Hinu University og America" i Orlando, Florida, skrev i Time Magazin d. 5. september 2005, at “Yoga er hinduisme; Det kan ikke separeres. Dem der argumenterer for, at Yoga blot er gymnastik, forstår ikke eller accepterer ikke dens historie". Det underbygger samtidig ordets betydning: Yoga = “union/forene, spænde med den højeste ånd“.
Yoga ér og bliver en af Djævlens indgange i et menneske - uanset hvordan man så vender og drejer det! …men Djævlen viser sig oftest som "lysets" engel og narrer folk til at synes, det hele er okay!
Uanset om man vil det eller ej, er Yoga det samme som at udøve hinduistiske øvelser med det formål at åbne for den okkulte åndelige virkelighed!
…og for at være lidt "hård" ved dig, der er kristen… Jesus kan og ønsker at give dig ALT det, du har behov for. Også fred… Guds overvældende fred, så stress osv. ikke får lov til at køre dig ned. Hvis du vil vælge at bruge ligeså meget tid på intimt fællesskab med Jesus i bøn, som du ville brug på Yoga, vil Jesus fylde dig med den vildeste fred - meget mere, end Yoga gør.
Filipperne 4:6b-7
“…læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.“
9. juli 2018
Andreas Slot-Henriksen