Fra "Jeg hørte en røst".
Side 30-40.
Af Frank Jacobsen.

Med det samme vi ser Lammets menighed i dens ydre, jordiske skikkelse, sådan som den færdes på jorden, møder vi den som en stridende menighed, en fristet menighed, en lidende menighed, en svag og bristfuld menighed, som Herren strider for med stærk røst - og læg mærke til for hvad, Herren strider: At menigheden skal høre Åndens røst og tale og ikke rette sig efter menneskeord og ydre begivenheder (kp. 2 versene 7, 11, 17 og 29, og kp. 3 versene 6, 13 og 22).

Og ser vi nøjere på Herrens ord, så ser vi, at det gælder menighedens eksistens som en himmelsk, åndelig størrelse - ja, dens eksistens som Jesu rene brud: I kap. 2,5 taler Gud om at flytte lysestagen fra dens plads - den plads vi så i kp. 1,12. I v. 16 taler Gud om, at han vil føre krig imod sin menighed - vende Ordets stærke vrede imod den. I v. 16 i kp. 3 taler Gud om, at han vil udspy dem af sin mund.

Lige foran menigheden ligger den fare nær, at deres åndelige virkelighed kan blive en anden. Det vil helt bero på, om de vender sig fra Åndens tale og igen regner med den ydre verden og på verdens vis og med menneskeord. Hvor nær de er dette fald, skal vi snart få at se.

Inden må vi imidlertid understrege en afgørende ting: At det er en dybt personlig kamp, menigheden her står i. Ikke en kamp, som skal kæmpes »en bloc«, men kæmpes af hver enkelt. Bestandigt hedder det i disse breve »den, som« (ialt 14 gange i kp. 2-3).

Det beror på menighedens særegne karakter: Den udgøres ikke af en bestemt flok. Det er ikke bare at slutte sig til en bestemt kirke eller retning eller bevægelse og så følge den. At slå sin lid til ydre rammer, det er at vende Ånden ryggen, og det er grundlaget for al vildfarelse og forførelse. Kun Satan vil og er interesseret i, at du søger dækning i en ydre ramme og ikke alene søger Åndens tale.

Menigheden består af enkelt-mennesker, som i troen hører Jesus til og hører, hvad Ånden siger til menigheden. Det er slet og ret en livsfunktion ved troens liv, at den hører, hvad Ånden taler, følger, hvad Ånden taler, tror, hvad Ånden taler, og ikke hører, følger, tror, hvad mennesker taler og mener. Intet er så vågent hos en nyvakt og nyomvendt.

Men noget tyder på, at det er noget af det første sjælefjenden får bugt med. For i stedet for at udvikle denne troens livsfunktion og lade den modnes og vokse i uafladelig vågenhed, så lod man den dø hen, da man havde fundet sit ydre tilholdssted i en eller anden forsamling. Og snart følger man forsamlingen og ikke mere Ånden.

Derfor går så mange kristne også i andre spørgsmål nu efter det synlige og kalder det stort, som ser stort ud, kalder det virksomt, som ser virksomt ud, kalder det fromt og kærligt, som ser fromt og kærligt ud, anser det for kirke, som ser ud af kirke o. s. v., hvorimod Guds Ånd altid kun vurderer en ting ud fra dens åndelige virkelighed, således at om den ser aldrig så ringe ud i verden, aldrig så ineffektiv ud i verden, aldrig så ufrom ud i verden, hører den til Jesu Kristi rige, vil Ånden altid kalde den stor, virksom, from og god, og regne den for verdens lys, om verden ikke regner den en tøddel.

Derfor ser vi også - ikke blot at sejren er den enkeltes sejr, men at den altid beror på den enkeltes forhold til Ordet (jvf. 3,3 og 3,8 og 12,11). Det betyder langt fra det, som den fordærvede fornuft altid slutter, at det, jeg får ud af Skriften, kan være lige så godt, som det andre får ud af Skriften. Nej.

Det er ikke, hvad du får ud af Skriften, der har betydning, men om du hører Åndens røst, som hele - enhver i - Guds menighed hører og følger. Og om det er det, du hører, kan du let finde ud af: Da bliver du ligesom Guds menighed, da vil du få de samme kendetegn, som Lammets menighed har i Skriften: Du vil følge Jesus som en ren brud, hvis hele hjerte hænger ved nådebrudgommen, du vil have Lammets sang på dine læber, du vil få nye lidelser, som ikke er menneskelige, men helt ud beror på, at du tror. Og hvor det ikke sker, har du endnu ikke hørt Åndens røst til frelse, hvor meget du end hører eller læser Skriften.

Kampen er dybt personlig - så helt din, så du må kæmpe, som om alle andre farer vild - så personlig, at din eneste støtte er Ordet.

Vi vil nu vende os til de syv forhold, hvori menigheden er ved at blive vendt bort fra Åndens tale til den ydre verden og følger menneskeord, mennesketanker og menneskefølelser og ikke Åndens virkelighed.

------------------------------------------------------------
Bogen er udgivet på Frimodts Forlag 1973.
Genudgivet på Nyt Livs Forlag 2009.
Læs desuden: "Jeg hørte en røst" af Frank Jacobsen nu genoptrykt. 
-------------------------------------------------------------------------------------