E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:39

Mange vil søge uden at finde hvorfor?

Fordi det er for sent, fordi de ikke søgte, medens der endnu var en mulighed for at finde. 

Matt 25,9-12

v9 Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.
v10 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.
v11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!
v12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Åb 3,17 

Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

1Sam 3,1

Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.

Ordsp 1,27-30

v27 når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer.
v28 Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke,
v29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren.
v30 De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning.

Jer 11,11

Derfor siger Herren: Nu bringer jeg en ulykke over dem, og de skal ikke undslippe den. Når de råber om hjælp til mig, vil jeg ikke høre dem.

Es 1,15 

Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod,

Ez 8,18

Så vil jeg vise min vrede uden barmhjertighed og skånsel. Selv om de råber højt til mig, vil jeg ikke høre på dem."

Am 8,11-12 

v11 Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord.
v12 De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke.

Mika 3,4
og 7

v4 Så skriger de til Herren, men han svarer dem ikke. Da skjuler han sit ansigt for dem, fordi deres gerninger er onde.
v7 Seerne bliver til skamme, spåmændene til spot; de må alle tilhylle deres ansigt, for der kommer intet svar fra Gud.

"dagens by 5-okt-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Slangerup

Slangerupkirke1.jpgSlangerup er en by i Nordsjælland med 6.794 indbyggere (2014). Byen ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden. Tidligere var Slangerup købstad.

Slangerup omtales allerede som købstad i 1252, og bevarede købstadsrettighederne indtil 1809, men Slangerup er endnu ældre. Saxo har nævnt Slangerup i sin krønike.

Byens navn skrives i ældre tid Slangethorp, i senere tid Slangerup. Navnets oprindelse og betydning har man forsøgt at forklare på forskellige måder, ligefra den mest urimelige, at en slange i den hedenske tid skulle være blevet dyrket der.

Nogle mener navnets oprindelse stammer fra et feltslag eller en mand ved navn Slag, da byens navn også skulle være skrevet som Slagethorp. Andre mener, at navnet skyldes en forbiløbende å, som går i slangebugter og atter andre den mængde slanger(snoge), som fandtes i åen og i de nærliggende enge.

Alle disse forklaringer er temmelig usandsynlige. Da begyndelsen af sammensatte stednavne på dansk hyppigst består af den persons navn, som var den første beboer af stedet. Dette gælder især, hvor stednavnet har endelser som: rud, botha, um, lev og torp. Den mest sandsynlige forklaring er derfor, at den første beboer af stedet hed Slange eller Slangir. En samling af huse eller en udflyttergård hed thorp, hvilket senere blev til trup, drup eller rup.

Sandsynligheden taler altså for, at en bonde ved navn Slangir er flyttet fra den højere beliggende landsby Jordhøj til vadestedet over Brobækken, hvor han da har grundlagt en boplads.

I nærheden af Slangerup ligger både Manderup og Kvinderup. Som bekendt var der foruden en slange i Paradis også en mand og en kvinde.

Byen har i tidens løb huset mange kendte personer, bl.a. Jakob Worm, Anders Bording, der udgav Danmarks første avis (Den Danske Mercurius) og Thomas Kingo.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Du kan bede i en hel time og fortsat ikke være i bøn. Men du kan også møde Gud i et lille øjeblik og så bevare kontakten med ham hele dagen.
Fredrik Wisloff